Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/736

HISTORIE. 723 Da Nedenes amt og Lister og Mandals amt ofte benævntes med et fælles navn .4gðir, bliver det i denne oversigt over amtets historie undertiden usikkert, om begivenhederne har fundet sted netop i dette amt eller i Lister og Mandals amt, og noget af det, som er omtalt i Lister— og Mandals amts beskrivelse, maa derfor gjentages her. Beboerne af Agðir kaldtes egðir, hvilket navn er afledet af Agòir, og endnu kalder telemarkingerne sine naboer i Raabygde- laget og Nedenes og Mandals fogderier for egder. P. .—l. Munch mener, at Agder er befolket af ryger, ruger eller roger eller har faaet sin befolkning fra Rogaland. Han anfører, at uagtet Agder i den historisk kjendte tid dannede et eget fy1ke, finder man dog ogsaa her spor af rogerne, idet Agders yderste grændSepunkt mod Viken ved kysten, det nuværende grændsepunkt mellem Nedenes amt og Bratsberg amt, i fordums dage kaldtes Rygjarbif, videre at Agder i middelalderen baade i verdslig og geistlig henseende hørte til det vestlige Norge eller Gulathingets distrikt. Han mener, at det vestlige Telemarken og hele kysten lige til Rygjarbit, saavelsom de indre distrikter, i den ældste tid til- sammen kaldtes rogernes eller rugerneS land. Navnet Agder synes nemlig, efter P...4. Mmz(“h, oprindelig kun at betegne et kystdistrikt; og saameget er under alle omstændigheder vist, at navnet paa dets beboere, egder, ikke ligesom ryger, raumer og andre er et af beboelsesStedets navn uafhængigt folkenavn. men ligefrem udledet deraf, hvorfor det ogsaa er nødvendigt at antage, at de forinden bosættelsen havde et andet navn. P. .—l. .?l[ll)2(’h antager, at navnet AgÖir forekommer ogsaa i Agðanes„ Agdenes ved indløbet til Trondhjemsfjorden. (). Rygh siger, at det ligger nær at antage, at første led i Agðanes er genitiv af Agòir, men om betydningen af denne stamme kan han intet oplyse I talrige gamle norske stedsnavne har O. Rygh paavist minder om guderne og deres dyrkelse, dels derved at stederne betegnes som hellige, dels som sæder for hedensk gudsdyrkelse, Som viede til en eller anden gud, tilhørende et af hans templer. Gaarde af navnet Hos-P, der synes at være gamle, findes paa Tromøen, i Eide, mellem Lillesand og Grimstad og i Hyllestad sogn i Setesdalen (’den sidste urigtigt skrevet Hoz“(—d). Den lille gaard Hove i Aamli sogn har derimod sikkert ikke været til i hedensk tid, og dens navn maa have en anden betyd11ing. I Vegusdal er der et I—[()vl(md; andre lignende navne i eg-nen, som Hofv(Fal i Holt, Ho“fvf(((l i Aardal sogn i Setesdalen og Horn-støl paa Tromø betegner (forsaavidt de virkelig kommer af hqZ) vistnok gaarde, deri Senere tid er udskilte fra andre af navnet Hov.