Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/743

7 3O NEDENEs AMT. “ efter Viken, hvor han lagde sig mellem Eikerøerne udenfor Hisingen og hørte sig for, hvor Roe skjaalge opholdt sig. Han erfarede, at Roe var dragen nord til 0rdost for at indkræve leding og landskyld paa Sviakongens vegue, men at han just nu ven- tedes tilbage. Eyvind lagde derfor ind til Haugasund, hvor den sædvanlige led gik, og oppebiede Roe. Haugasund, nu Høgasund, er sundet mellem Høga og Overøen i Toresby sogn ytterst ved ind- løbet til Elvfjor(len. Endnu er der ruiner af en befæstning der, saa dette sted maa have været anseet for vigtigt Roe kom og blev angrebet af Eyvind, som fældte ham og henved 3O af hans mænd (1017l, tog alt det gods, han havde havt, og seilede til Østersjøen, hvor han den hele sommer laa ude i viking. Dette var den plan, Olav og Eyvind havde afta1t. I Olav den helliges tid nævnes en rig og driftig farmand fra Agder ved navn Gu(IleiZ1“ g(’]“(Y—S’k(3.’ sit tilnavn fik han, fordi han oftest pleiede at reise til Rusland eller Gardarike. Han faldt i en kamp paa Øland. Den danske konge Knut den mægtige kom i 1028 fra Lim- fjorden til Agder. hvor han lod stævne thing, og hvor bønderne tog ham til konge og stillede ham gidsler. Det er Knut den mægtige, som nævnes paa runeskriften fra al-)vje (pag. 721l. Olav Trygvessøns morbror Torkel Dyr(liil, som førte Tranen i slaget ved Svolder og slap derfra, skal efter P. .—1. J[:m1“hs mening have boet i Øst-Agder. Endnu paa Magnus den godes tid levede Torkel Dyrdil som en bedaget olding. Han var sysselmand, maaske paa Agder, hvor han i det mindste paa Olav Trygvessøns tid skal have boet Om ham berettes fø1gende: Magnus troede, at han ikke havde udredet saa meget af den 0pkrævede landskyld, som tilkom ham, og gjæstede ham uventet med mange folk. Torke1 tog venlig mod kongen og gjæstebudet var overflødigt, men kongen var i lang tid uvenlig og mørk. En dag gik Torkel hen til ham og spurgte ham, om han i mangel af anden adspre(le1se vilde hugge hovedet af nogle bukke og okser, der skulde slagtes. Kongen sagde, at han vilde forsøge, og da kongen hug med sit sværd paa halsen til en stor buk, faldt der sølvpenge ud, der hvor han havde hugget. Kongen sagde i vrede, at dette var gjort for at spotte ham, men Torkel svarede, at han havde tjent flere konger, saa godt han kunde, først Olav Trygvessøn og siden kongens far. Men da Alfivas herre- dømme kom, og da ingen mand havde sit gods i fred, da hittede han paa det raad at fylde hint bukkeskind med sølv, saa at pengene blev i behold. Da kongen saa, hvor mange penge der var, maatte de erkjende, at Torkel havde opført sig som en