Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/747

Denne siden er ikke korrekturlest

734 M—:1)ENEs AMT. imod hinanden, og til nøiere befæstelse af enigheden og venskabet mellem begge parter skulde Jon Peterssen ægte Kols datter 1ngerid. Endelig overdrog kongen ved denne leilighed den halv- del af Orknøerne, som Magnus jarl“tidligere havde besiddet, til hans søstersøn Kale Kolssøn og ophøiede ham til jarl, idet han derhos forandrede hans navn og kaldte ham Ragnvald efter Ragn- vald BruSessøn, hvilken Kales mor Gunnhild erklærede for den ypperste af alle de jarler, der havde været paa øerne, og hvis navn derfor troedes at ville bringe lykke. Hensigten med for- liget opnaaedes ful(lkommen, thi fra den tid af var de fordums fiender fortrolige venner. Kale eller Ragnvald jarl kunde ikke tage sit jarledømme i besiddelSe, da Paal jarl var eneherre over øerne og ikke med det gode vilde afstaa halvdelen deraf. Ragnvalds kloge far, Kol, var imidlertid neppe uvirksom i at bearbeide gemytterne, og sandsynligvis er det l1am, der fik bevæget biskop Villjam, som havde været en ivrig modstander af troen paa Magnus jarls hellighed, til at erkjende denne. Villjam sammmenkaldte nu et møde til Kristkirken i Birgsaa; paa dette møde blev Magnns’s ben optagne, vaskede og prøvede i indviet ild. Og da de besto(1 prøven, blev de lagt i et skrin og satte over alteret St. Lueiæ dag (13de december) 1135. R—agnvald, der havde været ganske fremmed for orknøboerne, havde egentlig ikke andet at sætte op mod Paal jarls magt end sin morbror Magnus jarls hellighed og den glands, som derved gik over paa ham selv. En saa klog mand som hans far Kol har vistnok forsøgt alt for at faa hin tro udbredt, og han selv gav straks efter Ragnvald det raad høitideligen at anraabe sin hellige frænde om lykke. P. .—l. .lIzm(—h antager, at Villjam under sit ophold i Norge har havt en Sammenkomst med Kol, er bleven vunden af denne og med ham aftalt forholdsreglerne for at faa Magnus’s hellighed anerkjendt„ ligesom Einar Tamharskjelve og biskop Grimkel i sin tid. Kol Kalessøn og Ragnvald jarl støttede, som berørt, Harald Gille i hans bestræbelser for at blive anerkjendt som Sigurd Jordsalafarers bror, og da Harald Gille senere havde overvunden bli11det og gildet Sigurd Jordsalafarers søn Magnus, 1135, fik Ragn- vald jarl Sin titel og forlening fornyet, efterat Magnus havde op- hævet (len. Ragnvald jarl søgte da at komme i virkelig besiddelse af sit jarledø1nme, hvilket ogsaa lykkedes ham, da hans“modstander, Paal jarl blev skaffet afvei(1n. Ragnvald jarls historie paa Orknøerne vedkommer ikke Nede- .nes a-mt. Det kan erindres, at da han var anerkjendt som Orkn-