Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/753

74O M—:1)ENES A1æiT. solgte ham, Strø1nsbu, 4 huder i Torbjørnsbu, Solberg i Øiestad, som Knut Helgesen maatte afstaa med Vestre Strømsbu for aavirke. 3 huder i Nedre 0ddersland, som Oluf maatte afstaa for at fri boet, da han havde stjaalet tømmer paa Munks sæde- gaar(l Hafstad, 6 huder i Senge iStokken, som Nils Ommundsen maatte afstaa for skogskade tilføiet Munk. I Helt eiede han l hu(l eller mere i Gliddi, l bud og l gjeteskind i Valle, som han tilligemed 2 huder i Øvre Longum mageskiftede sig til af Jon Birketvedt, 5 huder i «Berthus og Saange, som nu nævnes under et navn, Sandakr‘) eller Sandaker (formodentlig gaarden Songe: thi 6te marts 158l bortbyttede Bernt Nilsen 5 huder i Songeaggr i Helt mod 3 huder i Vig og 4O gamle dalere). I Søndeled eiede han Søndeled og Fæbo (Fjebu) gaarde, i Gjerstad 7 huder i Fogne og 3 huder i Sunde, i Vegaarsheien et brugi Moland. I Vestre Nedenes eiede han blandt andet Frillestad i Høvaag, 2 huder i Haabbes- land og 3 i Flakk i Birke11es. I Flakk fik han sagtomt og andel i fossen mod at give eieren et tysk sagredskab, som behøvedes til en «thiudsk» sag. Nogle af klagerne over Erik Munk var stundom maaske overdrevne og ugrundede og skrev sig fra fiendehaand; saaledes fra hans forrige skriver Kristen Jamen paa His, som han havde faaet dømt for utroskab. Men der var mer end tilstrækkelig grund til misnøie og klage. Medens Erik Munk selv boede paa Barbu gaard, lod han kongsgaarden paa Nedenes forfalde, udhuggede til eget brug lenets skoge, og det synes, at han har hælet med de sjørøvere, der havde tilhold langs kysterne. Lenets bønder plagede han ved ekstraordinære ydelser og arbei(ler. For at u(lvide Barbu flyttede han markeskjel. Ønskede han en gaard eller en herlighed, som tilhørte en bonde i hans 1en, vidste han at spille den over i sine hænder uden hensyn til modpartens ret. En ubetydelig sag fik han ved lovtrækkeri pustet op til en stor, saa han kunde paalægge store bøder. I at udfinde pinsler til de bønder, som ikke var ham tillags, var han opfindsom. Bønderne overfusede han altid med skjældsord. ((Han kalder os fattige bønder ikke andet end skalke og tyve og vore fattige kvinder horer,» heder det i en klage over ham, «og dersom nogen er hannem noget skyldig enten i Salg eller kjøb, og han haver betalt hannem det, maa vi dog alligevel mange gange betale paa ny igjen, endog vi har prov og Skjel paa, at det er tilforn betalt . «Ydermere er det vores klagemaal,» heder det videre, «at han nu i fem aar haver holdet os ifra Norges lov og ret, besynderlig i Raabygdelaget, men vor lagmand vilde gjerne tidt og ofte være i hus og skifte os fattige bønder lov og ret, men han maa ikke