Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/759

746 M—:1)1—:N1—:S AM—r. stoffer Goye drev meget med skibsbygning, og han havde skibsværft paa Merdø i Tromø. Jørgen ‘Seefeld til Visborg var lensherre i Nedenes og Mandal fra l648—-50. ()ne Skade til Kærbggaar(l udnævntes l65l, og Magnus Aren- jel(I til Rngaard 1654. Jørgen Bjelke til HOI1’íIt(J8hOZ2II blev i l656 lensherre i Nedenes„ Mandal og Raabygdelaget, men beholdt Nedenes kun l aar. Hans Juel til SfarWnpgaard udnævntes 1657, og ihans embeds- tid indtraf den treaarige krig med Sverige, skatterne blev for- høiede og folk i Nedenes viste opsætsighed; de vilde ikke holde vagt og udrede provianfskat med hø, halm og korn til hæren. I breve fra fogden Fredrik ChriStensen af 1659 heder det-, at bønderne trods lensherrens nærværelse truede med at skyde ham og negtede at betale. Det heder i brevet, at fogden mener, at den trælasthandel, de mod loven driver, bør fortsættes, da bønderne er udarmede paa grund af de store udgifter. Kristian den V’s norske lov af 1687 satte dødsstraf for et- hvert drab, som ikke skyldtes nødværge eller vaadesgjerning, medens man tidligere, naar man havde gjort sig skyldig i et «ærligt» dral), kunde «“løse freden““ä, det vil sige, faa kongelig be- villing til at forblive 12 maaneder i landet uden at frygte hevn af den dræbtes frænder. Ved at betale mandebod til dem og tegn- og fredkjøb til kongen kunde man faa sin fred tilbage. Mande- bodens størrelse havde i det l.7de aarhundrede i regelen udgjort «tre tjaug» (6O lod sølv) eller 28—-3O rigsdaler; men den kunde stige op til det firedobbe1te under graverende omstæn(1igheder. Et saakaldt —(ærligtZ drab var efter folks mening et uheld, som man uforvarende kunde komme op i. Endnu et stykke ind i det 18de aarhundrede kunde loven i sin hele Strenghed ikke opretholdes i flere af fjeldbygderne. Kristian den V’s norske lov kom ved at sætte dødsstraf for drab til at øve indflydelse i de bygder, hvor slagsmaal og drab var forholdsvis a1mindelige. Under krigen mod Sverige viste svenske fribyttere sigi l714 i den norske skjærgaard. I)en 2Ode marts l7l4 krydsede en svensk kaper med S kanoner og noget over 40 mand udenfor Dybvaag. Ved Vall.en tog den ombord en gammel fisker fra Aakvaag i Sønde1ed og truede ham til a-t give besked om fartøier paa den nærmeste kyststrækning. Da der i Lyngør havn laa en større skude fra Sannikedal, blev han tvunget til at lodse kaperen ind gjennem skjærgaarden. Paa skuden fra Sannikedal var mandskabet om kvelden gaaet iland, og kun skibsgutten var ombord.