Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/760

H1sTOH1E. 747 Kaperen lagde sig ind paa havnen ved siden af fartøiet, og den svenske kaptein raabte paa engelsk efter lods og folk. En af mændene, Sakarias Sauer, mærkede uraad og holdt sine kamerater tilbage. 6 unggutter gav sig til at fyre paa kaperen. Kapteinen lod l0 af sine mænd gaa over paa Sannikedalskuden for at gjøre den seilklar og bugsere den ud. Lyngørmændene gav paany ild, og 3 mand faldt og 4—5 saaredes. De svenske kapergaster forlod da den norske skude og sprang over paa sit eget skib. g Kvindfolkene i Lyngør gik op paa høiden ovenfor havnen og satte ild paa vedfang og lyng som et varsel til naboerne. Kapteinen lod da kappe pertlinen og drog afsted Dagen efter krydsede den svenske kaper med en kamerat udenfor kysten. Hverken denne kaper eller andre fiendtlige krydsere kom oftere under denne krig. Der blev truffet foranstaltninger til at møde fienden, hvis han skulde gjøre et nyt forsøg. Længer vester- paa skal densamme kaper have gjort landgang og plyndret og brændt et par gaarde Udpaa sommeren, da Peter Wessel med «Løvendals Gallei»* be- gyndte at krydse iSkagerak og Nordsjøen, fortrak de svenske kapere. I 1733, da Kristian VI og hans dronning Sofie Magdalena var i Norge, besøgte han Grimstad og Arendal, hvor den sæd- vanlige hyldest med æreport, salut o. S. v. blev ydet, derimod reiste han forbi Risør, hvor man havde gjort forberedelser til kongeparrets modtagelse. I l747 blev en af Linnes disciple, Per Kalm senere professor i Aabo, paa en reise til Nordamerika af storm nødt til at lægge ind til Grimstad, hvor han opholdt sig i nogen tid. I sin reise- beskrivelse omtaler han landbrug, fiskeri og indbyggernes levesæt og skildrer blandt andet Grimstad og Arendal. I Nedenes amt var befolkningen under foreningen med Dan- mark ofte misfornøiet; de var i tidernes løb blevet afhængige af værkseiere og byernes kjøbmænd. De sidste søgte at bringe bøn- derne i sine gjældsbøger, saa de kunde udsuge dem og udhugge deres skoge. Ved lovbud havde regjeringen forsøgt at raade bod paa dette onde. Forordning af 24de mai l746 forbød lodbrng, det vil sige, at forgjældede bønder overdrog kjøbmanden sin gaard til brug i visse aar, saa skogen blev aldeles forhuggen og tildels ødelagt. — En anden forordning af 2lde september l75O forbød kon- trakter om tømmerleverance paa længere tid end et aar; kjøb- mændene tvang nemlig gjældbundne bønder til i flere aar at le- vere tømmer til lave priser. Kjøbmændene fandt dog udveie til at omgaa disse forbud.