Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/761

748 NEDENES AMT. Jernværkerne i amtet var for en del skyld i disse egnes slette forfatning, idet den mængde trækul, gaardene maatte levere, ikke stod i forhold til skogens størrelse og den betaling, som bønderne modtog. Misligheder af forskjellig art ved kullenes annammelse og ved bøndernes klarering synes at have gaaet i svang Størst misnøie vakte de høie kornpriser og det svære skattetryk. «Skattebøgerne,» siger Henrik Wergeland i sin biografiske skildring af Lofthus, «havde mange rubriker, som det faldt almues- manden vanskeligt at udfylde. Han klagede over 1Z—1pCt.—Skat-l1eIl, som vanskeliggjorde udlaan, da kreditorerne, der skulde bære denne afgift, ikke vilde lade sig nøie med de Vi pct. og derfor opsag(le laanene . . . Endvidere var der en handelsskat, en kon- sumtions— og en løsgjængerskat, der alle kunde falde en og samme person til last med et beløb af 6 rdlr. Enhver, som drev kvæg- handel, afkrævedes nemlig den første med 2 rdlr.; var han haand- værker, som tilfældet kunde være i de mellemtider, han holdt sig hjem1ne, maatte han ud med andre 2 rdlr. i konsumtion og som ugift uden fast tjeneste med samme beløb for den tredje af disse skatter. De overdrevne kornpriser gjorde tillige svarelsen in na- tura af .landskyld og tiende altfor byrdefuld for disse distrikter, hvorfor det ogsaa var et af almuens ønsker, at disse afgift-er maatte anSlaaes i penge.» Videre var her svært veiarbeide, der tyngede stærkt paa de smaa vestlandske brug, hvortil kom friskyds, som bønderne maatte yde, og mange ulovlige sportler og gebyrer, som embedsmændene„ baade de civile, militære og geistlige, beregnede sig. Klagerne over sorenskriverne gik i almindelighed ud paa ulovlig sportu- lering ved skifter, thi11glæsninger o. s. v. samt beregning af større skyds, end anordningen tillod. Mod fogderne, justitsraad N. Schytte og hans eftermand krigsraad Dahl af Nedenes og sorenskriverne Hans Smith i østre og prokurator Kristian Brøusdorph i Vestre Raabygdelaget var det især forbitrelsen vendte sig. Men ogsaa prokuratorerne og bygdelensmændene var gjenstand for had, saaledes lensmanden i Øiestad, prokurator Aanon Salvesen samt lensmanden i Birkenes. Over stiftsbefalingsmanden i Kristiansand, Fredrik Georg Adeler, førtes der klage; han plagede bønderne med friskyds, naar han laa paa reise til sit gods Gimsø kloster ved Skien. Endelig klagedes over et par prester, især over sognepræsten til Evje Erik Anker Bruun, der skildres som en i høieste grad egennyttig og trættekjær person. Af misnøien benyttede sig bonden Kristian Jenssøn LOj.IhuS af Vestre Moland og lik istand en slags reisning. Han var uægte søn af en matros Jens Jenssøn Falk og var optagen i Søns sted