Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/771

758 NEnHNEs AmT. og 8 1natroser samt C—Birgitteä-—s skipper med 3 matroser var ombord paa —(Elio:’ og kom i engelsk fangenskab. I 18l2 blev Jacob Aalls brig, «Kolbjørnsvig-x, taget af engelsk- mændene og besat med 5 mand og prisemester; den var lastet med korn. Kapteinen, H. —Iensen, tømmermanden og en gut fra Tvedestrand var tilbage ombord i briggeu. I Skagerak besluttede skipperen og tømmermanden at forsøge at erobre briggen tilbage. Tømmermanden tog en haandSpage og slog rorn1anden og vagt- man(len i svime, og bemægtigede sig deres geværer; prise- mesteren og en mand til var indestængt i kahytten, 2 laa faldne. En mand var oppe i riggen, og tømmermanden skjød efter ham og knuste den ene arm. Briggen kom lykkelig ind til“ Arendal. Skipper og tømmermand blev i Dybvaag kirke dekore1—et med Danebrogsordenen. Der blev talt om deres grusomhed under erobringen, men forhørsakterne og de engelske mænds edelige for- klaring nævner ikke om anden grusomhed, end hvad krigen fører med sig. Et fartøi, ogsaa tilhørende Jacob Aall, en slup lastet med korn og fedevarer blev taget af en engelsk fregat og besat med —l mand og en prisemester, en ung kadet. Skipperen og en gut blev tilbage ombord i sluppen. Kapteinen stod ofte tilrors, og fik listet staal ned i kompasset, saa de kunde nærme sig mere Norge i haab om, at kapere kunde komme dem tilhjælp. En eftermiddag gav skipperen engelskmændene stærk grog og berettede saa-, at han saa land. —L mand gik i riggen for at se, om det var land Alle lagde sine geværer paa dækket, førend de gik tilveirs; tilsidst gik ogsaa prisemeste1—en op i riggen. Skipperen tog de 5 gevær-er og spændte hanen, idet han erklærede, at den, som prøvede paa at stige ned, var døden vis. Engelsk- mændene maatte en for en gaa ned, og gutten lagde lugejern over for hver, som kom, fulgt af geværpiben. Denne tilbage- erobring gik for sig uden blodsudgydelse, og sluppen kom lykkelig ind med sin værdifulde last. Kom1indjørs(‘len. Amtets stilling var under krigen mislig, fordi det led meget ved skibsfartens standsning, men det var forholdsvis heldigt stillet med hensyn til korntilførselen. Ved sin lettere adgang til Danmark, sine raske og dristige sjømænd kunde mangen ladning bringes hjem i nattens mørke. «Seiladsen mellem Danmark og Norge er, skriver Jacob .—lall, fra den vestlige kyst kort, og fra dens mange og trygge kyst- havne til Jy1lands nordlige strand kan overfarten, naar den under- støttes af en rask og føielig vind, ske i nattens mulm og ube- mærket af lurende fiender. Der gives intet strøg af Norges kyster, hvor rige de end er paa raske sjømænd, som har flere dygtige og modige matroser og lodser, der foragter alle farer og