Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/86

HAvET 0c F.1oR1)ENI—:. 73 Kalvellj)m-den i Eide og Vestre Moland har en dybde op til 29 m. og staar ved grunde sund paa begge— sider af Auesø i forbindelse med havet. Forbi Saltholm fyr gaar fjorden ind til Lillesand, hvilken er op til 59 m. dyb, og denne staar atter i forbindelse med Skalle- „6orden, fra hvilken Asperøsundet mellem Asperø og Skogerø fører ud. Fra Skallefjord fører sund mod sydvest mellem Justøeu og fastlandet. Steindal.sI—jorden gaar i nordvestlig retning mellem Aagerøen og Hellersøen og fortsætter i nordvestlig retning ind i Høvaag herred. Isefjær-fjorden i Høvaag herred staar ved trange løb i for- bindelse med Blik.s;florden, fra hvilken Bliks-und fører ud til Røine- uardsþorden. Mellem Ramsøen og det faste land i Høvaag gaar Ramm- .S“emdef. KvaaseZjorden gaar i retning mod nordnordøst med Rande- sund herred i vest og Høvaag herred i øst, og den fortsætter til gaarden Kvaase i Høvaag. Is paa havet Og i fjorde. Havet udenfor kysten er som regel aabent det hele aar, saa at dampskibsfarten fra amtets byer ikke lider noget afbræk paa grund af is; dog fryser i regelen fjorden op til Tvedestrand, men dampskibene holder raak. I enkelte strenge vintre hænder det, at kysten belemres med is; saadanne vintre var den mellem l708 og 1709 og i 174O. I aarene 1879, 188l og l888 har skibsfarten været generet af is paa kysterne af dette amt. I slutningen af januar 1879 maatte skibe i Kattegat gjøre vendereise for is ved Skagen. Efter mildt veir fulgte i midten af januar 1881 streng kulde. Den stærke kulde islagde først Øresund og fyldte Kattegat med drivis, og der holdt paa at lægge sig is langs kysten østenfor. saa at man fra Grimstad kunde se is, saa langt øiet naaede. Efter noget mildere veir først i februar blev det atter koldt veir med storm af sydøst og stort snefald. Isen lagde sig fra Torungerne op til Færder. I den sidste halvdel af februar maaned var der drivis paa kysten udenfor 0ksø, og indløb og sund var spærrede. Ved Kragerø laa isen, saalangt man kunde se, og den aabne rende, som havde holdt sig langs landet, frøs til. Endnu den lOde marts kunde dampskibene ikke komme ind til Kristiansand for is. 0mkring den 19de marts begyndte det at blive bedre, efterat der var kommet storm af sydvest med mildere veir og tildels regn.