Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/115

Denne siden er ikke korrekturlest

102 NEn1—:N1—:s .mT. Skogen er oftest væksterlig. Det mest vækste1—lige skog- stykke er Limlt1:eits skog ved Vegaarsvatn. Skogbestanden er furu og gran. Den vokser dels blandet, dels furu og gran hver for sig. Paa enkelte steder kaster skogen om, saaledes at naar et stykke granskog slethugges, kommer furu igjen og omvendt I Aas, Molan(l og Esp()lan(Fs eiendomme findes en del god ekeskog. Af ask, løn og a-lm findes mest paa Laan-es, ilIol(mds og 1Songedal-S eien- domme. Af asp og birk findes lidt overalt. Af barlind findes et“ træ hist og her i enkelte Skoge. I den østlige og søndre del af herredet er de væsentligste løvtræer birk, asp, ek, samt løn, alm, rogn og selje. I VegaarSheien vokser derhos hassel, ener. vier, brakaI og nypetein, videre rødor,— hvidor og noget vild apal. De bedste skoggaarde er: Espelan.(l, Aas, 2lIo, TakseV—aas og Sletfaas. Væksterlig skog har ]3jø)—I—atn, Simon-sfa(l, Grasa(1sen, Vær- land. Dame JVI()Z(lll(f, Myre .Z)l“7l(ZtI?(’iff, Kc)isli, dele af Ubergs- bygden og hele (Vs1;asbyg(l(m. Lø1.—nes, Nes og flere gaarde har stor skog. Nes Værk er i besiddelse af følgende eiendomme i herredet: Selaas 1 brug, Sk(?l110 2 brug, Kil 2 brug, Langøen l brug, Leiustad 1 brug, Nes 2 brug, Kilane 1 brug, Rugnes l brug, R—omundstad 1 brug, Mo l brug, Bjørvatn1 brug, Bulien l brug, Ljøstad 2 brug, Sletta 1 brug, Lauve l brug, Moland 2 brug, Myre 1 brug, Vegerstøl 1 brug, Haugland 1 brug, Hommel- Skaar 1 brug, Stormyrlien 1 brug, Uberg l brug, Moen 2 brug, Vaaje 1 brug. Der er ek“ under gaardene Mol(md, Lam1e og Aas m. fl. Skogene i Vegaarsheien herred leverer kul til Nes jernværk, tidligere ogsaa til Egelands jernværk. Skogens dimensioner er gaaet noget tilbage Skogen leverer større salgslast (sagtømmer og anden større rundlastl og smaatømmer (props, sliberilast og lignende3 i noget Omfang Salg af brændeved er ikke af betydning for herredet. Herredet kjøber ikke brændeved. Stenkul, koks og tOrv bruges ikke til brændsel. Middelprisen i aaret 19O0 pr. meterfavn brændeved, fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: S kr. for birk, 7 kr. for furu og 6 kr. for gran. Af herredets skog tilhører en tredjedel udenbygdsboende. Herre(let har noget snaumark skikket til skogkultu1—. Sa=aning og p]antning foretages lidet, heller ikke udgrøft- ning af skog1nyr eller indsamling af kongler til udvinding af træfro.