Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/153

Det samlede udbytte af alle fiskerier i Søndeled 14O NEnENEs As1T. Desuden vokser i herredet asp, aSk, Or, løn, lind, selje, heg, hassel, euer, alm, rOg11, vidje, brakal, korsved Og barlind. Skogen er Oftest meget væksterlig. De bedste skOggaarde i herredet er .lIolaud. “S(m(Ieled, I—Iomme, 1SZjaa1)aag, Hø)mebø, Hop(“, Lin(lland, ()stre I1’ød Og .4amlamI. I—Ierredet har skog af betydelig udstrækning Det samlede areal angives ikke nOiagtig, men Omtrent Vil af herredet er dækket af skog. Af træsorter er der især: Gran ï,Z4, furu ’;‘:x Og levtræer (hvOraf birk, asp, ek Og Or er de vigtigste“) 5Z12. SkogbestandenS tæthed er gaaet mærkbart tilbage, ligeledes træernes dimensiOner. Herredets skoge leverer noget større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) Og meget sn1aatømmer (props, sliberilast O. lign.). Salg af brændeved er af stor betydning. Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved, fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: 14 kr. for birk, 12 kr. for furu, 9 kr. for Or og lO kr. for gran. Middelprisen i 190O pr. ty1vt bygningstømmer var 28 kr. Den almindelige din1e11siOn var 24 fod 7 tOms top norsk maal. I)et meste af herredets skog tilhører indenbygdsboende. I)er er noget snaumark skikket til skOgkultur. Myrer. Her er adskillige tOrvmyrer, Og tOrven benyttes til gjOdselblanding. Her er ingen større muldmyrer, skikkede for dyrkning. Endel mindre n1Osen1yrer findes. Fiskerier. Ved kysten fiskes laks, makrel, tOrsk, sei, sjø- ørret-, kOlje, flyndre, kat, hvitting, hummer, aal, berg-ylte, blaa- staal, røsneke, sild, steinbit, helleflsk, lange, l1avkat, ur, haa, rokke, bersnebbe, knor, sjøtryte Og fjæsing. Af redskaber bruges laksegarn, makrelgarn, sildegarn, trold- garn, vad, not, ruser, teiner, bakker Og haandsnøre. Endel af kystbefolkningen ernærer sig ved hjemmefisket. herred var: Kr. 1896 27 62O 1897 318OO 1898 25 974 1899 35 O95 19OO 35 285 l901 3415O