Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/171

158 NE1)HNES AmT. Melkeproduktionen er tiltaget lidt. Melk, Smør og Ost sælges ikke. Skogen bestaar mest af furu, i de indre dele af Dybvaag herred ogsaa af gran, tildels ogsaa af ek. Derhos er der birk og asp. Skogene afgiver omtrent det fornødne til eget forbrug, og desuden endel til udførsel. Af træer vokser i herredet væsentlig furu og gran og ikke lidet ek og birk, desuden andre— løvtræer, som ask, asp og rogn- træer. I—Ierredet har ikke skog af betydelig udstrækning men om- trent 1;’“4 af herredet er dækket af skog. Skogens dimensioner er gaaet tilbage Herredets skoge leverer lidet større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) og lidt smaatømmer (props, sliberilast og lignende). Herredet kjøber ikke bygningstømmer eller brændeved; lidt- l)rændeved sælges. Middelprisen i aaret 19()O pr. 1l1(?tGI’fHVI1 brændeved, fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: l2 kr. for birk, lO kr. for or, l0 kr. for furu, 9 kr. for gran. Middelprisen i aaret 190O pr. tylvt bygning-stømmer var 30 kr., den almindelige dimension var 24 fods længde og 6 toms top. Al herre(lets skog tilhører bygden. Der er noget snaumark skikket til skogkultur. Der foretages lidet saaning eller plantniug og lidet udgrøft- ning af skogmyr. I)er vindes en hel del ekebark i Dybvaag. De bedste skoggaarde i herredet er 2Ves. Eidb:1, Ulevaag, K)—aakevaag, Størdal og Løc?(lal. Forøvrigt er skogene meget tynde ved hugst i de senere aar. M yrer. Større myrer har Dybvaag herred ikke. Mindre myrer skikkede for dyrkning findes inden Eidbu, I)yJ“—aag og GPCing kredse. Der er ingen mosemyrer. . Fiskerier. Det daglige fiske af torsk, kolje, flyndre, sei, l1ummer er af stor økonomisk betydning. Det foregaar saavel ll(lOI1Sl(jæl’S som indenskjærs i fjerde og sunde med line, bakker, garn, ruSer, teiner og tjener til befolk- ninge11s daglige forsyning, hvorhos ikke lidet føres til Tvedestrand og Arendal. Hummeren udskibes over Krist-iansand til England