Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/212

Denne siden er ikke korrekturlest

TVEDESTRAND LADESTED. I99 Stedets handlende drev ogsaa handel paa Danmark med far- tøier paa 20O til 80O tønder, og stedet kom sig op iaarene efter 1814; det fik udvidede handelsrettigheder og blev ladested med kjøbstads rettigheder l836. Det var for en del Borøens gamle rettigheder, som blev overført hid; det var imidlertid først efter l814, at stedet begyndte at vokse. Arbeiderne ved Nes værk fik sin lønning for det meste i varer, lidet eller intet i kontanter. Saa solgte de f. eks. en del af det modtagne korn til handlende eller privatfolk i Tvede- strand og fik til gjengjæld undertiden penge, men oftere andre varer. Det kommunale stel og gaderne var længe primitive. Veien igjennem byen til fjorden kaldtes dengang som nu «Hulveien». Den var i daarlig forfatning, fylden førtes bort af vandet, som i regnveir strømmede nedover som en bæk, og store stene laa bare her og deri I 1838 blev det besluttet at udbedre den saavidt, at den kunde kjøres med kjærre baade op— og nedover. En vigtig næringsvei for Tvedestrand var skibsbyggeri. Paa værfterne begyndte arbeidet kl. 5 om morgenen Mellem kl. 9 og 9V2 var frokosthvile, mellem kl. 12 og lIØ2 middag. Om aftenen sluttede arbeidet kl. 7, paa værksteder11e kl. 8. I l849—5O under thraniterbevægelsen mærkedes ogsaa her lidt uro i sindene, og arbeidstiden blev om morgenen forkortet fra kl. 5 til 6. For arbeide paa Værkets boder betaltes 80 øre dagen. Tømmermænd fik kr. 1.00—l.20. En mestersvend paa skibsværftet fik kr. 1.33, senere kr. 1.6O pr. dag. For hest og mand til kjøring betaltes kr. 1.60—2.00 pr. dag. Endnu saa sent som i 1860 ar- beidede en udlært mestersvend for kr. 1.:3:3 pr. dag. Stedet kom sig godt op ved skibsfarten og indtil omkring 188O var her flere formuende skibsredere, men disse har tildels forladt stedet. Man forsømte ogsaa her at gaa over til damp i tide. Der drives seilskibsrederi og nylig er ogsaa optaget dampskibsrederi. Der er desuden nogen trælasteksport. H avn. I Tvedestrands havn er Ve à ïZ‘2 kabellængde i om- trent vest nordvest af Rundeskjær en boe, 3 m. dyb, sort og hvid stage. Indenfor denne boe kan der ankres overalt. Dyb(len ret ud for de graa boder er 14 m. Der fortøies altid, holdebunden er god. Tvedestrands gamle udhavn var Skj(BggBSfø, paa Vestsiden af Oksefjorden nor(lenom Havneholmen. Der kan ankres straks udenfor sundet paa omtrent 19 m. vand; der er liden plads, men