Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/242

AAMLI HERRED. 229 Den bærer navn af 7)uvehedderen. Nu er den benyttet af eieren af gaarden Hægstøl i Rukkedalen som sæterbolig, idet den ved reisværk paa den ytre side beskyttes mod vind og slagregn. Mystøilhola ovenfor Olstad er en hule, der efter sagnet skal være lang. Ved gaarden Veh-us skal i et berg være mærker, som neppe med rette er taget for runer. Ved gaarden Aamlan(l i Gjevedal paa Mosvallmoen siges kjæmpen Fakse Mosvall begravet (kfr. bind I, pag. 483). “ Nær Sigff1lnes, i et berg, kaldet Svarte(fs, som stiger op fra Sandneskilen, er flere ridser eller revner, der gaar parallele og lidt skraat fra venstre til høire; mellem 2 af disse ridser, der be- gynder 4 m. og ender omtrent 6—7 m. over vandet, er en mængde mindre ridser ligesom udhugne. De er af flere antaget for runer; andre forklarer dem som fremkomne ved bergartens for- vitring. Længere op i Sigridnesheia er paa et glat, svagt heldende fjeld lignende ridser, kun noget større end ved Svartufs. Disse er ogsaa af enkelte antaget for et slags skrifttegn; men de ligner mindre saadanne end de førstnævnte. Aamli kirke, 209 m. over havet, er en langkirke af bin- dingsværk med 550 siddepladse, opført 1885. Paa Aam1i kirkegaard var ved indgangen eller kirke1edet en runesten med en ufuldkommen inskription, der er anført i Worms «Monumenta danica», side 496, og som blot indeholder angivelse af, over hvem stenen er reist. Denne sten findes ikke mere; ved den nye kirkes opførelse i 1822 sloges den i stykker for at bruges som hjørneStene under kirken. Kirken laa før høiere. ‘—Imliðar kirk;ja var Aamli hovedkirkes gamle navn, og den kaldtes saa i 1378, da den tidligst nævnes. Mykland sogn blev f1—askilt kaldet og gik over til det nyoprettede Herefoss præstegjeld ved resolution af 7de december 1874. Gjevedal kirke, ca. 185 m. over havet, er en langkirke af tømmer med 141 siddepladse, opført 1803. Ash-lands kirkja i Gefadali var Gjevedal annekskirkes gamle navn. Formen G(:fadalr er usikker. I Gjevedal kirke, som i 1452 nævnes som «Asklands kirkja», tog arkæologen Arendt i 1805 et aftryk af en indskrift. Denne indskrift, der var gamle runer, er omtalt under «For- historie» i første bin(l. pag. 720. Gjevedal gamle kirke, som var en stavkirke, blev revet i l824.