Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/261

248 NE1)ExP:S AnT. 1890. 1900. Gjeter. . 12 6 Svin . . 38 54 Høns . .246 289 Bikuber ....... — 2 Kvæget er for det meste Stedegent, men i den senere tid noget blandet med telemarksra(Ëen. Salg af husdyr er af nogen betydning Alle heste kjøbes for behovet og sælges som gamle. Salg af hornkvæg og faar er tiltaget noget. Der sælges ikke kjed og flesk. Melkeproduktione11 er tiltaget lidt, men melk sælges ikke. Lidt Smør sælges. Skogen, furuskog og granskog, er væksterlig, paa enkelte steder endog meget væksterlig. Af l)irk og anden løvskog er der lidet. Herredet er i regelen skogbevokSet paa fjeldene og i dalene, hvor disse ikke er opdyrkede. Der er ogsaa nøgne fjelde, hvor der kun er lyng, mos og lidt fjeldbirk. Foruden gran og furu vokser af løvskog ek, asp, birk samt flere andre lovtræer. g Af træsorter er der væsentlig furu og kanske ï„ä“2o gran. Skogen er gaaet betydelig tilbage i (limensioner. Herredets skoge 1everer megen større Salgslast (sagtømmer og anden større rundlastË), men lidet smaatømmer (props, sliberi- last og lignendel. Bræ11deve(l kjøbes og sælges ikke. Herredet sælger lidt bord, men forøvrigt blot rundlast-. Der kjøbes lidt høvle(le og pløiede bord. Af herredets skog tilhører ca. Vis udenbygdsboende. 1)er er noget snaumark skikket til skogkultur. Der foretages lidet saaning, plantning og udgrøftning af skogmyr. De bedste skoggaarde i herredet er SffOt’(3Z(Ie)l(Y, Sfie, Sneløs, Hei-ejbss, G(Zz1sl(1a og Bjell(m(l. Myrer. Der er ikke faa myrer, flere gaarde har 1O—-50 maal myr. En del er muldmyrer skikkede for dyrkning. My1—erne anvendes Som slaatteland og til havnegang. De mange myrer tilligemed SmaaVande, tjern og bække lægger hindringer iveien for færdselen om Sommeren og især i flom- tiderne. Men til gjengjæld kan der om vinteren, da den meste skog- (lrift foregaar, være en let og l)ekvem fremkomst over de mange