Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/297

284 NEDENES Arm-. S k O g. HerredetS skoge maa siges at være temmelig vækster- lige; der er især furuskog og granskog og tildels løvskog. Asp og ek forekommer som kratskog efter udhugsten af naaletræerne. Skogen er medtagen ved hugst, men der er god skogbund og hurtig vækst. Af træer vokser i herredet furu, gran, ek, asp, løn, alm, lind. birk, Or og flere træSorter. I)er solgtes tidligere meget skibstømmer. De bedste skoggaarde i herredet er L(lll(Yb(), Brekken, Skjule- SZá(Y, Skjev()sfad, Va((je og FlHista(l. Skogbestandens tæthed er gaaet tilbage, ligeledes skogens dimeusioner. Herredets skoge leverer meget større salgslast (sa-gtemmer og anden større rnndlast) og noget smaat-ømmer (props, sliberilast o. lign.). Salg af brændeved er af betydning for herredet. Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved, fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: lå kr. for birk, 12 kr. for or, 14 kr. for furu og 13 kr. for gran. Middelprisen i aaret 19O0 pr. tylvt bygningstømmer var 30 kr. Den almindelige dimension var 7 tommer top. Næsten al heri-edets skog tilhører indenbygdsboende. Der er ikke meget snaumark skikket til skogkultur. Der foretages lidet saaning og plantning, men endel udgrøft- ning af skogmyr og lidt indsamling af kongler til udvinding af træfrø. “ S Myrer af stor udstrækning findes ikke; der er mest mose- myrer med daarlig adkomst. Der er muldmyrer paa gaardene l’aaje, Bækken og Breide og tildels paa Haugerei(l i Stokken. I)er er nogle torvmyrer; torv bruges ikke til brændsel, men noget til s1røelse. I Stokken er kystfisket af nogen betydning for hushold- ningen. De sædvanlige redskaber er garn og ruser. I Østre Moland herred var der i 1899 9 industrielle anlæg med mand og 4 motorer med 57 hestekræfter: Sa1n1et Motorernea M0t0P6ffifis — arbeidsstyrke. anta1. hesten-æfter. 3 grubedrifter. . . 20 — — 2 skibsværfter . . 14 — —- 3 sagbrug . . . l8 3 47 I møllebrug . . l l l0