Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/359

346 NE1)ENEs Am-. kvinde, og om stenen havde der dannet sig det sagn, at den var lagt over en dronning eller prinsesse, hvis skib var strandet i Drotningvika eller Prinsessavika ved Hesnes. Stenen er af klæbersten, 73 cm. lang, og bredden er øverst 42 cm. og nederst 33 cm. Indskriften, saaledes som professor G. Storm læser den, lyder: «Hic Isaae nata reeubat de prole beafa Regis Norvegiæ principis et Daeiæ.)? Hvilket betyder: Her hviler Isaaks datter af den norske konges og danske fyrstes lykkelige æt. Vaabenskjoldene har en dansk leopard og den norske løve, og den begravede kvinde antages at have havt forældre til- hørende en sidegren af den norske og den danske kongeæt. Der er grund til at antage, at den kvinde, som har ligget begravet under denne steu, er en datter af Isaak Gautesøn, der nævnes første gang i l28l. Han havde en søn Gaute og en datter Cecilia og maaske endnu en datter, og stenen har vist- nok ligget over Cecilia eller hendes søster. Hvorledes ligstenen er kommen til Fjære, kan ikke oplyses Rimeligvis har slægten havt eiendomme paa Øst-Agder, da Ceei- lias bror Gaute Isaakssen her har udstedt et brev af 7de marts l32O. Aldeles feilagtig er den antagelse, at stenen har ligget over Isabella Joigny, til hvem Audun Hestakorn friede for den norske konge Haakon Magnussøn, men som sagdes at have gjort sig uværdig hertil og døde paa en sjøreise fra Norge til Frankrig, og som siges at være begravet paa Fjære kirkegaard omkring 1295. Man har endog gjættet paa, at der skulde have været et kjærlighedsforhold mellem Isabella af J oigny og Audun Hestakorn, og en oldgransker har 1nent, at denne gravsten fra Fjære har ligget paa graven til det barn, som var frugten af dette kjærlig- hedsforhold. Alt dette er den rene fabel; historien ved intet ufordelagtigt at berette om 1sabella af Joigny, og gravstenen i Fjære har intet med hende at gjøre Til Norge kom hun aldrig. Fjære kirke, 6O m. o. h., er en langkirke af sten med 8OO siddepladse, opført før l25O. Alterpladen er ligeledes af ste-n. og paa den mod sakristiet vendende side skal findes endel streger. Kirken har sædvanlig form, men halvrundt korudspring: buen mellem skibet og koret er taget bort. Rundbuen over den sydlige dør støtter sig paa vægsøiler med sædvanlige orgelpibe- lignende kapitæler; men da deres form er noget utydelig paa grund af den tykke kalkskorpe, som bedækker dem, troede man engang deri at se aarstallet 999, skjønt man først flere hundrede aar senere begyndte at bruge arabiske tal.