Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/390

Denne siden er ikke korrekturlest

Eu)1?: HERBEI). 377 den har været benyttet til ager, skjønt den nu er bevokset med lyng eller skog. Paa Jortveid er der en mod sydvest heldende større bakke, som kaldes «Kornbrækken». Den viser tydelige spor af inddeling i teiger. Nu er den bevokset med gamle eketræer. Eide herreds matrikulskyld er 271.15 mark. Eide herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 34 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af 8 mark. Ved udgangen af l89O var herredets gaardsnummere delt i l33 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet i 118 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 2.24 mark. 7 brug af skyld 5.96 mark var skog eller vand eller lignende ubeboede skyldsatte brug. Ved udgangen af 1895 var herredets gaard-snummere delt i 138 særskilt skyldsatte brug og ved udgangen af 19OO i 146 brug med en gjennemsnitsskyld af 1.85 mark. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle statistiske beregninger for Sand thinglag: i ]89l-95 2182 kr., i 1893—97 2106 kr., i 1895—99 1935 kr., i l897—190l 2008 kr. Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig be- boede brugi 1891 havde i Eide herred 26 brug en matrikul- skyld af indtil O.ÖO mark, l4 brug en matrikulskyld fra 0.Ö1 til l mark, 48 brug en matrikulskyld fra 1.01 til 3 mark, 20 brug en matrikulskyld fra 3.01 til 5 mark, 9 brug en matrikulskyld fra 5.01 til l0 mark, 1 brug en matriknlskyld over 1O skyldmark. Alle opgaver over hus(lyrhold og udsæd m. m. er fra op- gaverne ved folketællingen i 189l. “ Herredets største jordbrug er: Nor-holm (i bind I, pag. l43—l44 staar gaarden feilagtig kaldt Rørholm) var forhen en adelig sædegaard, tilhørte mod slut- ningen af det l6de aarhundrede Pross LauritZen (af Hørbyslægten), han var befalingsmand over Nedenes len og døde l596 som lag- mand i Skien, siden svigersønnen Knud KnutZen, ligeledes lag- mand i Skien, og derefter dennes søn Pross KnutZen, som 163l var kong Kristian den fjerdes agenti Sverige og l633 blev forlenet med Tønsberg len. Aar 1648 tilhørte gaarden hans næst- søskendebarn Peder Brochenhuus til Nørskov i Fyen, der faldt som oberstløitnant i Skaane 1676, dog var gaarden efter matri- kulen af aar l668 ikke længere sædegaard. Dens skyld var i 1648 4 huder, og det underliggende gods i Landvig sogn skyldte 5V4 hud.