Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/41

Denne siden er ikke korrekturlest

30 NI—ZDI—ZNl-ZS AM’I’. Byen ligger dels paa fastlandet dels paa Tyholmen, der er forbundet med fastlandet ved brygger. Paa østsiden af Tyholmen ligger den indre havn og paa vest- siden Kittilsbugten. Byens vigtigste gader er: Paa østsiden af indre havn gaar L(mgbrygg(W i nordlig ret- ning, med bebygning paa gadens østside, medens der langs havnen er kai. I den sydligste del bøier Langbryggen mod øst og fort- sætter i ])ampskibsbryggen eller Hotelbryggen, hvor de fleste større dan1pskibe lægger til. Øst for I.angbryggen hæver det faste fjeld Sig snart til 35, 4O og til 53 m. i Feierheie:?, saa pladsen for bebygning her langs Langbryggen er liden. Over Dampskibsbryggen i høiden ligger Ö‘k(lII—S’(’)7, hatten-iet, et udsigtspunkt med plateau og bænke. — K(l-9f(’Zt.9(’í(’)l. der danner en fortsættelse af deni 1865 byggede Hyllec?ei, slynger sig langs fjeldkammen paa byens østside i ca. 16 m. høide over havnen. Snart ser man torvet og de her ud- mun(lende livlige gader under sig, snart indre havn med sin baadtrafik, snart har man fri udsigt over byens har-n, Tro1no og Galtesund. . Fra —Langbryggen gaar stigende mod øst Nesbakke“. Lang- bryggen fortsætter i I—Iavneg(1den, der udmunder ved torn-el. Fra torvet gaar stigende mod nordøst Bendih:9klee.“en. Gader med retning fra syd mod nord er foruden Lang- bryggen med Havnegaden: Tol(lbodgá(len, der gaar til torvet. Peder Thomassens gade med fortsættelse l)stre gade, Vestre gade med fortsættelse Bla21dekj(er. Lodret paa eller nogenlunde lodret paa disse gader gaar ]firkegaden, med retning mod vestsydvest fra Havnegaden heni- mod kirken; fra torvet gaar mod vest Stran(lgaden til bunden af Kittilsbugten, Torvgaden, og længer op har §jgaden, Klevga(Ieu og Mrmkega(Ver1 retning mod vest. Paabudet om murtvang blev først i 1868 gjort gjældende for de strækninger af byen, som dengang afbrændte, og i l882 for det hele byterritorium. Ved kgl. resl’. af 22de december l888 stadfæstedes atter en forandring, som fritog enkelte strækninger for murtvang Beplantningen af byens gader og offentlige pladse paabe- gyndtes i 188O, og er efterhaanden kommet til at omfatte Strand- gaden, gaden langs bryggerne til Raadstuen, Kastelveien, Bank- pladsen, Anton Houens plads, Skolepladsen samt torvet. De ældre.grændser for byen var paa en maade naturlige, idet byen paa alle kanter var omgivet af sjøen og høie fjelde.