Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/427

4 14 NEDENES Arm I“lalvøen mellem Isefjæx-fjorden og Kvaasefjorden er forholds- vis lavt land med mange gaarde, men er dog kuperet. Større øer, som hører til herredet er: Aagerø(1n, der indtil l797 tilhørte Jarlsberg grevskab. Den blev ved skjøde af 1692 af Kristian V overdraget statholder Gyldenløve. Far-uø og Kalm er skogbevoksede. Længere mod sydvest følger Indre og Hø-e Tronderø. Rammer og sy(lligst i herredet (?llerøen. Ved kysten i Høvaag herred er der 2l5 øer samt mangfol- dige skjær. Desuden er følgende høider n1aalt: M. o. h. M. o. h. Aabolheia. . . Høienibe . . Aagerøen . . . Krossen mærke Andeskjærtangen Kvalsholmen Ba(lstufjeld . . Legaasen . . Brunafjeld . Loneheia . . Daleheia . Lyheia . . Dynge. . . Randvig signal Ei(lfjordheia . Røinevarden . Flesi mærke. Storeheia . . Furuoen . . Grasaasen . . Vaarberget . Høvaag herred bestaar af grundfjeldets lag. Elve. Herredet har afløb gjennem Toudalselven, hv1lkenfer er beskrevet l’allesværb(ek kommer fra Kleppevatn i Birke11es herred og kaldes i I—Iøvaag herred først Gla(lsta(lbæk; nedenfor Gladstadva-tn kaldes den V(lZZ(’Sl7(Pl’b(Ek; den falder i fossefald i Vallesværfjord. Bækken tjener i flon1 til flødning. 1S’t(Z—indalsb(ek kommer fra Steinsvatn, gaar forbi Steindal og Trøe og ud i Steindalsfjord. Ogsaa den anvendes til flødning. (?)’Z)(Ek kommer fra Urvatn, gaar gjennem Kviksvatn, Kraage- vatn, Bentjern og Holtsvatn ud i Steindalsfjord. Ogsaa denne bæk anvendes til flødning. l[s(:Z)(Brb(Pk kommer fra Drangsholtvatn i Tveid herred, gaar derfra gjennem Kalsvatn i Tveid og derfra endelig til Studevatn og falder ved 1sefjær ud i Isefjærfjord; bækken benyttes til flødning. M(1laa kommer fra grændsen mod Tveid herred og falder ved Melaaen gaard i Vesterhusfjord. Større fossefald er der ikke i herredet.