Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/429

Denne siden er ikke korrekturlest

4I6 NEDENI—2S AMT. større fartøier kan seile, naar man gaar paa nordsiden af de i kilen liggende holmer. -I(Pgf(’l?íg(’)l fører fra Bjørnholmfjord til Isefjærfjord, der gaar mod nordvest ind til Isefjær gaard. Strækningen fra Jægtevigen omkring Kvannes gaard ind til Høvaag kirke kaldes almindelig Kirkeled(w, et navn, der egentlig tilhører kilen mellem Kvannes og Høvaag. Fra Isefjærfjor(l gaar:I(I—9li(’—S’kíl(’)l— mod sydvest til gaarden Indre Aasnes, og Rørneskilen forbi Rørnes til Øresland. Kjøsfc:ei(lbugten gaar ind til Kjøstveid gaard og er kun farbar for pramme ved høivande. Fjorden og de andre kiler kan pas- seres med jagter. Hellesun(lsfjorden, Bjørnholmfjorden og lsefjærfjorden har en samlet længde af 7 km. Kcxe1;igj)“or(l, ind mellem fastlandet og Indre Ulvø, har far- lige skjær. Kvaasefjords østside er saagodtsom ren; fjorden er slem at beseile i haardt veir fra syd og sydøst Fjordens inderste del, udenfor Malø, kaldes l’11sf(1rh“s()“ord og er kun farbar for baade. I—’jordens samlede længde er 7 km. Ankerpladse i Kvaasefjord er: Ribe-r-Cig. en god liden havn med l1—13 m. dybde og ler- bund samt rent indløb. Dybing(w er en rummelig og meget god havn, hvor større fartøier kan ligge paa svai. Dybden er 26—32 m. med lerbund. Indseilingen er ganske ren. Fjordene mellem Vallesværfjord og Hellesu11dsfjord staar i forbindelse ved et sund, BZl)I(Z(3Z(’IZ(’I), mellem fastlandet og øerne. Denne led kan passeres med jagten Mellem Røinevatn og Helle- Sundsfjor(l maa man med jagter gaa gjennem Bliks“un(I mellem fastlandet og Tronderøerne, men med smaabaade kan man gaa sundet mellem disse øer. Kysten har gode havue: .4ag11rø havn paa Aagerøens sydøstside indenfor Smaaholmerne er en noksaa god, liden havn for fartøier med indtil 8 a 8.5 m. (lybtgaaende. Der ankres straks indenfor Smaaholmerne paa 13—lå m. vand og med noksaa god holdebund. Indtil 2.Ö a 2.8 m. dybtgaaende fartøier kan gaa ind i bngten indenfor V(1boh(;lmm. In(lseiliugerne er temmelig nrene. I I‘’lll’lt-9lI)ld paa Aagerøens vestside, mellem denne og Furuø er ankerplads paa 9 m. vand og mndderbund for indtil 3.8 m. dybt gaaende fartøier. Det er vanskeligt at komme seil, og den østre del af l)llgt(3ll er uren. Paa ](al:Wns sydøstside, mellem denne og de udenfor samme liggende holmer, er en god ankerplads paa l9—22.5 m. vand-