Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/483

47O NE1)1—:NP:s Au-r. har forskjellige høider: BukkcWel(l, Sletheia og sydligst Fem:(îfos9—’ heia med steilt fald til dalene; det trigonometriske punkt Stem- kjønheia paa Sletheia naar en høide af 355 m. o..h. Paa østsiden af Skjerkas dal ligger Floskheia og He-9tehéia. Skjerkas dal kommer ind i Hornnes herred som et steilt skar fra Bygland herred og udvider sig omkring Vetrhusvatn og Vasendvatn. Længere ned bliver dalen trang med enkelte sætre. Den udmunder i Daaseelvens dal. Vest for Skjerkas dalføre, mellem dette og Daasvatn med dets fortsættelse Lindalen, ligger flere høider: ()k.s“nPskar gaar fra Daasvatn op i fjeldet til henimod Vetr- husvatn, men afsluttes botnformet. Fjelde mellem Skjerka og Daasvatn er .—1amdalsh(Þia, og nord- lig for denne J[i(Iff-S’tI’(l)l(ZkRIIf(’)l paa grændsen mod Bygland, Lam;as- heia ligger syd for Vetrhusvatn og sydligst toppen ScPaba øst for Daasvatn. Paa heierne her er et par sætre. Øksneskaret er trangt og nbebygget. I)aasvatndaleu har steile sider og er en dyb fjelddal, der inderst udvider sig ved Daasvatn; ved dette og paa nordsiden af dalen længere ned er endel dyrket mark. Ved Daasvatns nordende ender dalen kjedelformet og deler sig i 3 skar, det før nævnte Oh-snPskar, videre Lindal(1n, som er trang og ubebygget og fører over til Fiskeaadalen i Aaseral, og endelig gaar et trangt skar med nogle sætre over i Lognevasdalen i Aaseral mellem gaardene Ekebømoen og Snidsland. Mellem Lindalen og dette sidste skar ligger Hat1“eheia med steilt fald til begge dale. Syd for skaret, vest for Daasvatndal, ligger Klo1:steinheia og Bjørnhon(O“ød, begge paa grændsen mod Aaseral herred. Syd for Klovsteinheia ligger den trange Hovasdal med nogle sætre. Øst for denne kommer I—Iolt(1h(1ia paa Vestsiden af Daasvatn; Høg(—hørt kaldes den midtre del af heierne i Hornnes søndre del. Heien er myrlændt og i den østre, lavere del skogbevokset. Nordenfor Høgehei ligger Solliknuterne og nordøstlig Rafosshei: mod syd falder Rafosshei steilt af mod Ketilsaaens daU“øre; dette kommer fra Ottras dal op 1 vestlig retning, det er en steil, trang dal med en grænd af gaarde i den øvre del. Et skar mellem Høgeheia og Aapaasda1sheia fører over fra Ketilsaaens dalføre til Aapaa.9dal; denne er temmelig bred og aaben, øverst myrlændt, og længere nede udvider den sig og har en del gaarde. Aapaasdalen udmunder sluttelig i Bjørndalen (Gunnersaaens dalføre). Syd for Ketilsaaens dalføre og øst for Aapaasdalen ligger .4apaas1lalsh-eia, hvis høieste top Aapaas(lalsknuten naar op til 589 m. O. h.; mod Aapaas(lalen er der steil styrtning. Mod syd er en