Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/486

HORNNES I—IERRED. KY93tHPhOI(î samt fjærkræ i Hornnes herred 1890. 19o0. Heste 96 1 10 Storfæ . . . 83 1 794 Faar . . 729 535 Gjeter . . . 107 101 Svin . 58 73 Høns . 443 7 7 7 Ænder — 4 Gjæs —— 6 Kalkuner . — 2 Bikuber ...... 3 “ 4 Kvæget regnes nu for stedegent. Det er fremkommet ved blanding af herredets oprindelige kvæg og telemarksracen. Det almindelige vinterfoder pr. kreatur i aaret l900—v-ar: for hest 32OO kg. hø og 50O kg. havre, for ko 16OO kg. hø og 1O0 kg. linme1 og for faar 32O kg. hø. Der sælges endel heste, men heste kjøbes ogsaa for bygdens forsyning. Salg af hornkvæg og Svin er tiltaget meget, men faaresalget er aftaget. — Der sælges noget kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget lidt, men der sælges lidet melk. Endel Smør sælges. S kog. I dalbunden er skogen meget væksterlig. Den bestaar her mest af furu. . I lierne er desuden noget birk og asp. Furuen vokser ogsaa indover heistræl(ningerne. Af træer vokser i herredet furu, gran, asp, birk, rogn, heg, or, asal, 1øn, lind, ek, hassel og selje. I Hornnes nordre del er det øverste af fjeldene i regelen skogbart. Tømmerets dimensioner er gaaet tilbage Herredets skoge leverer en betydelig mængde større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) og noget smaatømmer (props, sliberilast og lignende). Kjøb og Salg af brændeved er ikke af nogen betydning for herredet. Herredet sælger bord, planker og stav. Middelprisen i aaret 19OO pr. meterfavn brændeved, frem- ført til forbrugsstedet inden bygden, var ]O kr. for birk og 7 kr. for furu.