Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/487

4 74 NEDENES AMT. Middelprisen i aaret 190O pr. tylVt bygningstemmer var 20 kr., og den almindelige dimension var 15 fod 7 toms top. Næsten al herredets skog tilhører indenbygdsboende. Der er noget Snaumark skikket til skogkultur. Der foregaar lidet saaning og plantning. De bedste skoggaarde i herredet er Hormzes. Ketilsaa og Kalhovd. Myrer. De største myrer er I—Ia)maas— og Ket“ilsaam-yrerHe i Hannaas— og Ketilsaagaardenes udmark. Muldmyrer skikkede for dyrkning er der flere steder i herredet Enkelte mosemyrer findes. Der er myrer skikkede for torvproduktion. l herredet var der i 1899 12 industrielle anlæg med 26 mand og 13 motorer med l16 hestekræfter. Sam1et Motorernes Motorerues arbeidsstyrke. antal. l1estekræfter. 2 feldspatbrud . . . 10 — —- 7 sagbrug ..... 11 7 66 l sagbrug og høvleri . 2 3 30 l møllebrug . . . 2 3 2O 1 bageri ..... l — — Af industrielle anlæg er der flere cirkelsage drevne med vandkraft og enkelte steder ogsaa høve1maskiner. Paa disse sagbrug og høv1erier tilvirkes adskilligt mere end til bygdens behov, resten sælges til Kristiansand. 5 personer drev ved udgangen af aaret 190O landhande1 efter bevilling eller handelsbrev. De vigtigste hande1ssteder i herredet er ])aa.s“nes og J1Oí-S“M)Id. Der var ingen rettigheder til udskjænkning af ø1 ved ud- gangen af aaret 1900. Hornnes landboforening begyndtei 1877. Dens for- maal er fremme af jordbrug og kvægavl. Medlemmernes antal Var ved udgangen af aaret 19O0 49. I Hornnes herred er p o s ta n sta l te rn e Hov-m1es og Moisamd. Der er rigstelefonstationer paa Hornnes og Moi.s“und. Be by gnin g. Bebygningen ligger mest i hoveddalferet og en- del gaarde er der i sidedalene og paa heierne i herredets søndre del. I herredets nordlige del er endel sætre. Paa gaardene F8RIIP“fOSS og Hornnes er meget gamle stabbure.