Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/519

Denne siden er ikke korrekturlest

506 NBnP:xEs AM“r. 1890. 19oo. .Ender . l 8 Gjæs . . — 5 Bikuber ...... — 4 Kvæget er stedegent, det kaldes ogsaa telemark-setesdalskvæg. Det almindelige vinte1—foder pr. kreatur i aaret l90O var: hest: 32O0 kg. hø og 5OO kg. havre; ko: l95O kg. hø, 2OO kg. halm og 75 kg. kraftfoder; faar 350 kg. hø.; gjet 3O0 kg. ho. Der sælges nogle husdyr. Heste kjøbes for bygdens for- syning. Salg af kjed og flesk er ikke af betydning Melkeproduktionen er tiltaget noget. Salg af melk er ringe. Skogen er vækste1—lig nede i dalen. Det er furu, gran og birk, men mest furuskog. Af andre løvtræer forekommer asp, or, selje, hassel, løn, heg, Iind, alm, vidje og ener. Ek vokser enkeltvis. Skog er der i Tovdal og i alle dale og paa de lavere aaser langs herredets østgrændse. Endvidere i selve Setesdalen saavel paa moerne i dalbunden som opover dalsiderne. Setesdalens sidedale ligesom fjeldene er derimod for det meste skogbare og ligesaa alle herredets høiere liggende fjelde. Der er lidt skog i Vestre Trældalen, i Lognadalen, fornemmelig paa dalens vestside. Længere mod vest er saavel dale som heier paa det nærmeste skogbare. Tidligere har der ogsaa i Monselvens dalføre været skog; omkring gaarden Pytten, hvor der nu ikke findes træer, skal der tidligere have været stor skog; gaardene huse, der er opført af tømmer af svære dimensioner, siges i sin tid at være opført af egen skog. Tømmerets dimensioner er gaaet noget tilbage. Herredets skoge leverer større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) i betydelig mængde, ligeledes smaatømmer (props, sliberilast o. lign.). Salg af brændeved er af ringe betydning Middelprisen i aaret l900 pr. meterfaVn brændeved, frem- ført til forbrugsstedet inden bygden, var: kr. 7.5O for birk, kr. 5.50 for or, 5 kr. for furu, kr. 4.50 for gran. Middelprisen i aaret 19O0 pr. tylvt bygningstømmer var ]7 kr. Den almindelige dimension var 7.53 m.s længde, O.16 m.s top. Af herredets skog tilhører kun en ganske ubetydelig del udenbygdsboende. . l)er er lidet snaumark skikket til skogkultur. De bedste skogga-arde er Langerak, Frøirak, ])ale, Lande, Ba