Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/529

516 NEDENES AMT Paa stranden langs fjorden mellem Bygland og Lauvdal ligger stenrøser, især i mængde omtrent Vi mil fra præstegaarden Runerne fra Bygland herred er omtalte før under «For- historie» (bind I. pag. 722). B y g l a n d k i r k e er en korskirke af tømmer med 400 sidde- pladse, opført 1840. Bygl(mds kirkja var Bygland hovedkirkes gamle navn. Aardal kirke er en ottekantet tømmerkirke med 200 sidde- pladse, opført 1827. .—fr(lals kirkja var Aardal annekskirkes gamle navn. Austad kirke er en langkirke af tømmer med 3O0 sidde- pladse, opført 1877—-80. A—uðastaða k-irkja var Austad annekskirkes gamle navn. I)en er flyttet til Tveit længere op paa elvens anden side. Sandnes kirke er en langkirke af tømmer med 220 sidde- pladse, opført 1844. Sandn(1ss kirh;ja var Sandnes annekskirkes gamle navn. Den maa være fra den katholske tid, uagtet den først nævnes 1559. Legater. Knud Olsen Haugaa-S legat anvendes til trængende af Bygland sogn og i regelen til beklædning for saadanne. Til Bygland kirke gav Chr12s-topher Gjøe’s frue i 1628 et par messinglysestager, og borgermester Laurits Christensen i 1651 en kalk og disk af sølv, vægtig 26 lod. Til Sandnes kirke skjænkede Michael Leon, ved testament af 28de januar l775, 60 rdlr., der senere er forbrugt. Hovedveie. Den vestlan(Iske hove(lvei kommer ind i Byg1and herred ved Guld9nædmoens færgested og fører langs østsiden af Aardalsfjord, Fanefjord og Byglandsfjord til Storstrømmen mellem Urviken og Bjaafjord, hvor den paa en i 1857—60 opført bro fører over til vestsiden; den gaar videre langs Bjaafjord, Sand- nesfjord og Aaraksfjord til Ose og følger derefter Ottras vestside til den kommer ind i Valle herred. Veien er en omkring aar 1840 anlagt, bakket grusvei med stigninger indtil 1:4 og med en gjennemgaaende kjørebredde af 3.8 m. Af bakkerne i Byg- land herred er Fanekleuen mellem gaardene Langerak og Lauvdal den største. Paa 706 m. længde stiger den 106 m. eller 1:5 og 1:7, derpaa gaar veien i bakker med 1:5 og 1:lO paa en 1ængde af 1569 m. ned til omtrent samme høide, hvorfra op- stigningen paa sydsiden begyndte. Broer er den før nævnte Storstrømmen bro; over et flomløb er bygget en simpel bjælkebro i 3 spænd.