Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/55

44 XI—2I)ENl‘JS A5I‘I’. Isærdelesh(—d var tiden fra Kri1nkrigen til midten af 7O—aarene en udmærket periode for by(1n: de Store skibsreder1irmaer tjente godt, og skib efter skib blev bygget ved byens egne og fremmede værfter, saaledes at Arenda-l ved slutningen af denne periode havde den største flaade af alle landets byer; et fir1na besad alene en flaade paa 45 skibe, som det næsten alle eiede uden n1ed- redere. Det paastaaes„ at ved denne tid havde byen Are11dal en storre tonnage end hele Tyskland Men omslaget kom, da dampskibene begyndte at tage luven fra seilerne; man fortsatte haardnakket med seilskibe, som nok fra tid til anden har givet godt udbytte ogsaa i senere tider, men som dog stadig er sunket i værdi: da man havde gjort et par uheldige forsøg med dampskibe, lod man tiden gaa fra sig uden at gaa over til dampskibsrederiet. Til forklaring kan tjene„ at Arendal havde særlig gunstige betingelser for bygning af seil- skibe og fart med seilskibe, bl. a. ved billige reparat-ioner og biIlig drift i det hele. I 1886 kom en krise, som var et naturligt udslag af flere aars fortsat nedgang i forbindelse med overspekulation fra enkelte hold i seilskibsrederi. Privatbanken og Areudals sparebank gik konkurs. Over 2O firmaer i Arendal og Omegn 111ed tilsammen over 23O millioner kr. forpligtelser blev nodIidende, og for en stund var al foretagsomhed lammet-. Efterat Agdesidens bank var stiftet, og nogen tid var gaaet, tog forretni11gslivet sig igjen Op. Her er fremdeles mange seilskibe, men deres tal svinder, eftersom de forliser, og mange forliser. Man har indtil begyndelsen af 9O—aarene fortsat med byg- ning af enkelte middelsstore træskibe, specielt for kaffel1andelen, hvor jernskibe ikke gjerne anvendeS, og hvor fragterne er gode; endnu bygges her aarlig nogle ganske smaa træfarteier, tildels for dansk regning. Derhos er seilskibsflaaden i de senere aar suppleret Ved indkjøb af ældre fart&øier; for tiden kjøber man mest gamle jernskibe, som har vist Sig fordelagtige. I de aller seneste aar har man ogsaa begyndt paa damp- skibsrederiet. Kyst og harm Arendal har en kyststrækning mod Tromøsund og fjorden udenfor af ca. 12 km. Tromøsund mellem Tromø og Arendal er rent. Dybdeu er paa faa steder over 38 m. undtagen udenfor’ Salterødbugt, hvor den er 56—6ii m. Man kan ankre næsten overalt. Bunden er bled. Arendals havn mellem den gamle by og Hisø er stor, rum- melig og lun for alle vinde. Der er slik— og lerbund. Mellem