Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/94

GRIMSTAD BY. 81 og for resten til smuglested, hvortil dens isolerede beliggenhed, medens her er kun en toldbetjent at bedrage eller bestikke (hvil- ket sidste dog ei skal være tilfældet med den her er) — er nok især, at det er blevet udskibnings— og oplagsstedet for det et par mils vei her ovenfor beliggende Frolands jernværk. Det her udskibes, foruden jernet fra Frolands værk, er for det meste dansk — det er ringe tømmerlast, som med stedets egne skibe gaar til Danmark eller indenlandske steder og fører korn tilbage eller gaar paa f-ragt. —— Forresten bygges her skibe af nye og repareres havarerede. Stor eller rig formue eier ingen af dette steds handlende.» I 1811 laa en engelsk fregat udenfor Grimstad for at hindre kornti1førselen af større eller mindre fa1—tøier. 16de marts l811 kom nogle smaafartøier op under kysten og styrede ind mod Grimstad. Det var et par smaa jagter og en flensburgerslnp «Frn Maria», alle lastede med korn. Den engelske fregat gjorde jagt paa fartøierne, der spredte sig og søgte kysten, jagterne vestover, «Fru Maria» ind mod Grimstad. De svære kanonskud hørtes ogsaa i Grimstad, og i hast sam- ledes, hvad der kunde bruges til forsvar for byen og kysten. Det lykkedes ikke fregaten at tage noget af smaafartøierne, og da de var komne nær under kysten, lod den 4 baade sætte paa vandet. Flensburgers1uppen holdt det gaaende ind gjennem Smørsund mod Grimstad havn, eftersat af de 4 engelske baade, der roedes med stor fart. Befalingsmanden for kystværnet, skibsbygmester Anders Nilsen, havde samlet sit mandskab, 2O i tallet, under sin chef Johan Peter Dietrichson Bie. Ogsaa «de gamle» havde faaet en kanon ned paa nuværende «Petersens brygge». Sluppen stod først lige paa havnen, hvor en af de fiendt1ige baade blev grundskudt af «de gamles» kanon; saa tog flensburger- Sluppen vestover og løb paa grund ved «Odden».p Her beskjød «jægerne» de engelske baade, men kunde ikke hindre dem i at tage Sluppen i besiddelse Fienden fik Sluppen af grund og søgte ud igjen, beskudt af af sine modstandere. Englænderne tog imidlertid feil af veien og satte ind gjennem den lukkede Vigkilen, hvor de atter blev udsatte for ild, ikke alene fra Biodden, hvor grimstadstyrken nu søgte hen, men ogsaa fra den anden side, fra Uleneslandet. Da de mærkede, at bugten var 1ukket, lod de Sluppen ligge, og da ilden blev kraftigere, tilmed fra en kanon paa Biodden, greb de til den list at strække aarerne op som tegn paa overgivelse, og reddede sig saaledes ud med et betydeligt tab af døde og saa- rede, blandt hvilke sidste var fregatens næstkommanderende, der havde ledet baadekspeditionen. 6 — Nedenes amt lI. C