Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/117

104 NORDLANDS Amt Vej’sendalens nedre del med Svenningdalen har helt fra Majavatn til Mosjøen nordlig eller nordnordvestlig retning efter skiferberg- arterne; vestenfor disse dale helt fra“Tosenfjord til op mod Vefsen- fjord ligger en lang række af granitfjelde, som ikke er gjennem- brudt af noget mod vest gaaende hoveddalføì-e. Længer øst omkrandser Ha(fjelddalen og Vefsendalen med Fipling- dalen en høiere liggende fjeldstrækning, der efter det geologiske kart bestaar af gneis med granit. Susenelveus dal gaar paa østsiden først med vestlig og saa med nordlig retning, derpaa bøier dalføret nær Hatfjelddalen kirke vest, saa sydvestlig, indtil Store Fiplingdal kom- mer til fra syd, hvorpaa de forenede dalfører faar vestlig retning. Det af dalen omkrandsede granit og gneisfjeld er ikke gjennemsat af dale. Noget lignende gjentager sig ved Røssaaens dal, der har nordlig retning, fordi granitfjelde spærrer mod vest, Dunderlands(lalen har retning mod sydvest og Saltdalen mod nordnordøst, fordi Svart- isens høie faste land har gjort større modstand end de bløde skifer- bergarter med kalkstene, der strækker sig i den midtre del af amtet. Helt fra Majavatn paa grændsen mod Nordre Trondhjems amt over Vefsendalene, Røssaaens dal, Dunderlandsdalen, Saltdalen og videre nordlig over Sørfolden, Nordfolden, Sagfjorden over til Tysfjorden og til 0foten optræder der et langt tog af mildere bergarter, i hvilke først elvene og senere isstrømmene lettere har kunnet bane sig vei end gjennem den faste granit og gneis, og her er da fremkommet en række dalfører og fjorde med en ret- ning, der gaar tvers paa eller danner vinkler med det almindelige afhæld hos landet. Dette er ikke noget for Nordland eiendomme- ligt; noget lignende gjenfindes i andre egne af lignende bygning, men det, som er paafaldende her, det er længden af skiferfeltet og de vestlig liggende granitfelter og gneisfelter. Der bliver efter amtets midte en forholdsvis lav forsænkning, der er en færdsels- linje Iigeløbende med kysten, idet overgangen fra dalføre til dal- føre ikke bliver saa overvættes høi. Sydligst i amtet, paa grændsen mod Nordre Trondhjems amt, ligger Majavatn i en høide af 346 m. o. h., og overgangen fra dette vand til Namdalen ligger kun faa meter over vandet, saa stort høiere end 35O m. o. h. er ikke overgangen mellem amterne her. Mellem Vefsen og Ranen kan man komme over uden at naa stort over 17O m. o. h., men mellem Ranen i I)underlandsdalen og Saltdalens sidedale maa man nordlig for Bjellaavatn op i en høide af ca. 76O m. Denne forsænkning midt efter amtet vil vistnok i tidernes løb blive en vigtig færdselslinje fra det sydlige Norge og nordover. I forbindelse med disse dale, der danner vinkler med landets almindelige afhæld, staar flere af de eid, som paa en saa paa- faldende maade sætter over fra fjord til fjord. Som eksempel