Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/121

108 NORDLANDS AMT. Indsjøer i ringe høide over havet er saaledes store Gleinvat“, (7 m. o. h.), Skeisvatn (2 m. o. h.) og Storvatn (4 m. o. h.), alle paa Dønna. Flere af disse lave øer, som Vanved, er helt over- saaet med smaa indsjøer og tjern, som er saa eiendommelige for isskurede lande; paa Vegas lave land ligger indsjøer som Stor-vatn, Holmvatu, og talrige mindre fjorde eller trange fjordformede bugter trænger ind i øen. Selve de smaa, lave øer omkrandser under- undertiden bækkenformede fordybninger paa 6O m.s dybde, saaledes som det sees paa karterne paa de dele af kysten, hvor der er hydrograferet. Som eksempel kan nævnes den bækkenformede fordybuing, som ligger vest for Bolgen i Melø herred, øst for øen Snyen og vest for Bolgværet. Her er et bækken paa i60 favnes dybde, omgivet af smaaøer paa alle kanter. Et sligt bækken kan ikke fremkomme ved havets erosion. Øerne omkring naar 22 m.; det er en høide fra bækkenets bund og til stranfladen paa 82 m.; men havet bryder selv i den voldsomste storm neppe mere end til 3O m. De store fjorddyb gaar ud med lO0, 2OO m.s dybde gjennem strandfladen, og talrige sunde mellem disse tusender af øer har dybder paa 20, 3O, 40, 5O m., medens øerne selv naar høi- der paa 10, 2O m. Man nødes til at anvende et andet agens end havet for at gjøre istand alle sunde, indsjøer og fjerde i strandfladen. Den glaciale erosion har øiensynlig været betyde- lig paa mange steder i denne skjærgaard, og øerne har faaet sin form under istiden, saa man kunde opfatte alle de lave, ujevne, men nogenlunde lige høie øer med sunde og indsjøer som den sædvanlige form for isskuret land, hvis ikke de høider, som alle disse smaaøer naar, laa hverandre saa nær, og hvis ikke fjeldene hævede sig saa hurtig over strandfladen, saa denne optræder som en enhed for sig. Tiden for strandfladens dannelse synes at maatte falde i is- tiden; dens tilrundede former, indsjøerne og sundene viser, at den ikke er yngre end istiden, og strandfladens overflades form er den, som hører hjemme i istiden. Hvis der før istiden af havet var udarbeidet en strandflade, saa vilde der langs den hele kyst være en række gamle huler ældre end istiden, og hvis is- tidens arbeide i skjær-gaarden var ubetydeligt, saa vilde en del af disse huler være bevaret I andre isskurede lande, som i dele af Grønland, f. eks. omkring Holstensborg, optræder strandfladen udpræget som i Helgeland. Det lave forland, som er kaldt strandfladen, og som i is- skurede lande paa lange strækniuger ofte optræder som lave øer i skjærgaarden, synes endnu ikke tilfredsstillende for- klaret.