Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/130

NATURLIG BES1(AFFENHEn. I 17 Rekstad ytrer om Svartisens areal: Vestpartiet dækker om- kring 4OO km.2, østpartiet 300 km.9 og udløberne mellem 2O0 og 300 km.9 Dette bliver 900-1000 km.2 af denne halvø, som er dækket af evig sne og is. Disse tal er efter gradafdelingens karter for store. Det samlede areal af alle bræer i Nordre Helgeland er 737.7 km.’ -Så-;artisen er navnet paa denne hvidskinnende sne- og isflade mellem sorte, truende pigger i de nævnte herreder. Dette P-navn Svartisen synes at være paafaldende for en bræ med saa store hvide snemarker. ’J9v(lfti-S betyder imidlertid i denne del af landet þtr.æis. Bræisen er mørkere end snefonnerne ved siden, ogi over- skyet veir ser bræisen graa ud paa afstand; i klart veir er den grønlig og blaa, men den ser altid mørk ud ved siden af sneen. Svartisen betyder altsaa den farvede eller den mørke bræis i modsætning til den hvide fonnis. Bræisen kaldes ogsaa til for- skjel fra snefonnerne blaais og j’rostis. Svartisen kaldes ogsaa Fom1en, saaledes i Melø. Svartisen ligger paa den landstrækning, som har Ranenfjorden i syd og Beierenfjorden i nord. Fra vest gaar ind mod Svartisen en række trange fjorde, sydlig MBZþO)’d med Nor-dflord, videre Tjongsþord, Holandsflord, B-jærangen og Glaamflord, og i nogle af disse fjerdes dale sender bræen ned sine istunger eller isstrømme. Beskrivelsen af Svartisen kan følges paa det ledsagende kart. Medens de nævnte fjerde gaar ind fra havet paa vestsiden, er bræen mod øst i Mo begrændset af Blakkaadalen og Rørvas- dalen, der gjennemstrømmes af bielve til Dunderlandselven. Fra Svartisens østside og sydside søger elvene mod øst og syd og har afiøb gjennem Ranenelv, medens de fra bræens nordside søger tildels mod nord med afløb i Beierenfjorden, men mod vest har vandet afløb gjennem de mange mindre og større elve, der fra bræerne søger ned gjennem fjorddalene til de før nævnte fjorde, der gaar ind mod Svartisen. Fra Svartisen kommer saaledes med retning mod syd Glaam- aaen, der falder ud i Langvatn, og Blakkaaen, hvilken falder ud i Ranenelv. Mod nord gaar Beierelven med dens tilløb Graataaen. Alle disse elve fører graat brævand. “ Et af de største afløb mod vest er Fykanaaga, der fra Store Glaamvatn gaar mod nordvest ud i G1aamfjord. Svartisen kan paa grund af sin høide og beliggenhed sees langt ud tilhavs, og da der ingen anden bræ er, som sees slig paa denne kyststrækning, er den et godt mærke til landkjending for skibe fra havet. Ogsaa langs den almindelige led sees op mod Svartisen, saaledes ved Grønøen i Me1ø. Svartisens vestre del hviler paa granit og gneis; langs