Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/132

NATURLlG BESKAFFENHED. I I 9 af Mo herred en tind, 1463 m. Nordligere ligger Steintind, der saavidt rager op gjennem isen, 1358 m. høi. Svartisens vestre del naar høiest op over havet omkring åË(‘ig;l, der Gerd 599, m. høi, paa grændsen af Mo og Melø her- reder. Snetind stikker øformet op af isen, saa den e1-, hvad der paa Grønland kaldes en nunatak. Snetind og flere af de før nævnte toppe og toppe paa nordvestsiden af Glaamaaga er saa- danne nunatakker. Noget øst for Snetind ligger Gryttind, 1 478 m. høi, paa grændsen mellem Melø og Mo. Fra Snetind sænker bræen sig nordlig og lidt i vestlig ret- ning nedover mod de to udløbere, Fonndalsbræen og Engenbræen. 1 km. øst for Gryttind er en top, 1439 m. Herfra sænker bræen sig jevnt mod nordøst mod Storglaamvatn i Melø, men falder saa brat ned i dette vand. W Syd for Nordfjorden har bræen i Melø store høider, som Helgelandsbukken, l 454 m., L-ille Fonntind, l 266 m., Juret, 1 179 m., Frukostt-ind, 12l5 m. Ca. 2 km. syd for Frukosttind er en høide, l302 m., og ca. 1.3 km. øst for Frukosttind ligger en høide, 1272 m. Fra disse høider sænker bræen sig saavel østover mod Stor-glaamvatn som nordover. 4 km. vestnordvest for Snetind ligger et 1454 m. høit sne- og isdækket punkt paa bræen, som om det var den øverste del af et skjold, og herfra sænker bræen sig til alle sider, idet den sender istunger ned i eller mod dalene i alle retninger. Vest for Snetind, 1599 m. o. h., er paa ryggen af bræen iagttaget en umaadelig sprække, paa det bredeste 10O m. eller mere og med en længde af ca. 5 km. W Af Svartisens vestre del hører kun den østre heldning til Mo herred. Enkelte toppe rager ogsaa her nogle steder op igjennem ismasserne. Øst for Svar-tishei i Rødø ligger saaledes toppe paa en østover gaaende ryg med høider paa 1 463, 1446 og 1435 m. Det er -g’1- Jække - Til Svartisens bræer paa vestsiden kommer man bekvemmest ved at reise ind gjennem Melfjord eller Holandsfjord; man naar da lige under bræerne. Dampskibene gaar i sommermaanederne ind i Holandsfjord og venter, medens de reisende er oppe ved Engenbræen. Til bunden af Nordfjord kan man komme med baad fra Selsøvik. Dampskibeue pleier ikke at gaa ind der. Fra Fonndalsbræen og fra Engenbræen, i Melø herred, er det ikke godt muligt at komme op paa Svartisen, idet disse to bræer er fulde af revner og sp1-ækker. Bræskraaningen ned mod Nordfjorden er overalt fuld af revner og saa steil, at man her ikke kan komme op paa bræen. Ca. 6 km. udenfor bunden kan man be- stige den. At komme op paa bræen fra Rødø herred er i det