120 NORDLANDS AMT. hele vanskeligt, thi et belte langs bræranden har sprækker og klefter, og brækanten er næsten overalt steil. Bræen har inden Rede herred i det hele stærke skraaninger, idet fjeldene, som den dækker, har steile fald. Saaledes har bræen syd for Stein- tind ca. 4O0 m.s fald paa ca. 800 m., altsaa en heldning af 1:2. Svartisens vestre del er i Mo tilgjængelig over bræen Flat- ‘isen samt over den brede flade nord for den i Glaamaaga faldende Tveraa. Bræen nordøst for Breitind er ogsaa nogenlunde farbar. Oppe paa isbræen er det oftest let at gaa-, da sneen er tem- melig fast og fri for sprækker. En vandring fra østre ende af Flatisen til Engen ved Holandsfjorden tager fra 10 timer til 18 timer, eftersom føret er til. Fra det høieste af bræen sees mod nord Lofotens tinder langt ude i havet, mod øst er udsigt til rigsgrændsen, mod syd til 0kstinderne ved Ressvatn, og i vest sees Helgelands øer med sine eiendommelige fjeld- former. Man kan fra gaarden Glaamvasdal gaa op den bræ, som kaldes Flatis, indtil man kommer saa høit, at man faar se nedover til Nordfjord. Da gaar man mod nordøst, til Helgelandsbukken kom- mer isigte. Nedstigningen foregaar paa sydsiden af dette fjeld og langs nordsiden af Engenbræen. Man kommer da ned til Engen ved Holandsfjord. I juli og august er den gamle sne, som dæk- ker over revnerne, saa stærk, at den bærer en mand overalt, hvor den ikke paa overfladen viser synlige tegn paa sin svag- hed. Veien over bræen er let. Man kan benytte ski paa bræen, thi der er milelange, svagt skraanende flader af kornet bræsne, og revner er sjeldne, saa man kommer let frem paa ski, særlig om natten. Saavel Svartisens vestre som dens østre del seuder, som nævnt, jekler ned mod dalene og af og til ned i dalene. Nordjjordbræen gaar ned i Nordfjordbotn i Rede herred. Fonndalsbræen og Engenbr(een gaar ned i Holandsfjorden i Melø herred. Storglaamvatns§ bræer gaar ned i Storglaamvatn, ligeledes i Melø. En bræ nordøst for Breitind gaar ned i Glaamaagas dal i Mo herred. Flatisen i Mo herred foruden mindre bræer gaar ogsaa ned mod Glaamaagas dal i Mo herred. Her skal først omtales de bræer, som gaar ned i fjordene fra Svartisens vestlige del. NordJ)ordbræen. Den syd1igste fjord, Melfjorden, naar ikke op under bræen, men fra dens nordside gaar ind en trang fjord, den 12 km. lange Nordfjord, som ender i en botn ved gaarden Nordfjordbotn. Nordfjorden er vild, med høie, steile sider. Fjordens bredde er ringe, saa fjeldene hænger med glatskurede vægge. Saa ender den som en sækkedal, og i heiderne er
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/133
Denne siden er ikke korrekturlest