Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/136

NATURLlG BEs1(AFFENHE1). 123 efter Bedemar meget mærkværdige; de ligger som bolværk paral- lelt efter hverandre, den ytterste ligger vel nogle hundrede fod fra isbræen; den danner næsten kun en række af hauge og er bevokset med krat. Den er derfor meget gammel. Den derefter følgende er den største i høide og udstrækning og indeholder afnmdede blokke paa 4-5 fods diameter og bestaar foruden af gneis, granit og glimmerskifer af ganske fremmedartede stene, som en blanding af talk, diallag og kalk, lysegrøn hornblende, dolomit i en talkagtig blanding. Den aller nærmeste moræne laa km1 i 30 fods afstand Bræen gik ligeledes her tilbage, efterat den sandsynligvis oftere har naaet ned til havet. Paa nordsiden af Engenbræen ligger en smal ryg, Mø-s“mør- 1uva, som efter Reksfad naar op til 130O m. o. h., efter kartet l124 m. Mellem denne ryg og Helgelandsbukken kommer en mindre isbræ ned til 608 m.s høide o. h.; ryggen har is paa begge sider, i syd Engenbræen og i nord den nævnte mindre bræ. Mes- mørtuvas sider hæver sig næsten lodret 3O0 m. over bræerne ved foden; østenden staar som en kile ind i snebræen. Her er ryggen saa smal, at det er saavidt, man kan gaa efter den. Mod vest bliver den bredere, men siderne er overalt ubestigelige, saa man kun kan komme op paa den ved enderne. Den vestlige del af Svartisen sender nordligst, i Melø heri-ed, flere bræer mod nordøst ud i Storglaamvatn, der ligger 509 m. o. h. Svartisen deler sig mod vandet i flere arme, der alle gaar ud i vandet, og hele dets overflade er besaaet med isstykker fra bræen. Vandet er ca. 1O km. langt. Paa nordsiden ligger vandreblokke af porfyrgranit paa kalkstenen. I Glaamaagas dal sender Svartisen ned nogle bræer. “ Saaledes gaar en bræ nord -for ]3reitind fra en høide af 1300 m. ned til 632 m. mod Glaamaaga. Den største bræ her i Glaamdalen er Flatisen. Den kommer ned igjennem en sidedal fra vest, gaar tversover bunden af Vestre Glaam- dal og skruer mod den modsatte dalside, hvorpaa den ud- breder sig viftefo1-mig nedover og opover. Glaamaaga gaar under bræen, som danner en naturlig bro. Lige ved bræen danner elven en fos. Den nedre del af denne bræ bærer adskilligt grus. Gruskegler og bræborde forekommer ikke sjelden paa den. Flatisens bræ har en længde af ca. 8 km. Dens nedre del ligger 292 m. o. h. Flatisens østre del er fuld af lodrette sprækker paa langs og tvers; tversprækkerne er smale, saa man almindelig kan hoppe over dem. Isryggene mellem sprækkerne er flade ovenpaa, saa man kan gaa langsefter dem; men det gaar alligevel langsomt, da Spr-ækkerne ofte løber sammen, saa ryggen ender i en spids som en sneplog med en afgrund foran, eller ryggen afskjæres V