128 NORDLANDS AMT. Den har en jevn skraaning paa 50. Den gaar ned til ca. 36O m. o. h. Bræen gaar nu ikke helt til Blakkaaen, men morænerne viser, at den for ikke lang tid siden har naaet ned til elven. Efter hvad finner beretter, skal det ikke være mere end vel 15O aar siden, at bræen gik 300 m. længere øst end nu. De to sidste bræer er gjennemskaaret af en mængde tverrevner, der ofte ikke ligger mere end 3 a 4 m. fra hinanden. Bunden af disse revner kan ikke sees. At gaa over disse isarme tager lang tid paa grund af revnerne, og da isen her ofte er bar for sne, bør man helst være forsynet med brodder. Jo længere man kommer vestover, desto vanskeligere bliver vandringen, da isen bliver brattere og tildels mere forreven, saa isblokkene ligger stuvede ovenpaa hverandre som store klippestykker i en ur. Syd for 1smellemfjeldet, men nord for Bjellaadalstind gaar 2 arme ned fra Svartisen. Bjellaadalens bræ er den sydligste og gaar ned i den lille sækkedal, Bjellaadalen, til vel 300 m. o. h. Den er ikke stor; det meste af isen styrter ned i det øverste af dalen. Til Svartisens areal er ogsaa henregnet det brædækkede land, 20.6 km.9 stort, som ligger sydestlig for SI(jelaatin(l, 164O m., inden Beieren herred. Disse bræer i Beierdalens øverste del paa vestsiden af dalen er skilt fra den egentlige Svartis ved nogle bratte fjeldsider, og de ligger i botner, skilte ved steile rygge. Hastigheden hos den bræ, som gaar ned i Svartisvatn, er maalt af de Seue. Hastigheden var paa mange steder 1 til 2 cm. pr. time, hvad der giver 24 til 48 cm. i døgnet. Den største af bræerne i Holandsfjord bevægede sig efter Rek-stad med en største hastighed af 172 cm. i døgnet, i en høide af ca. 550 m. o. h. eller 45O m. under snelinjen. Slammængden i elvene fra Svartis er maalt af Rekstad. Svart- isens elve fører en sommerdag 18 mill. m.3 vand med 1000 tons slam. Vandføringe11 den øvrige tid af aaret er mindre, og sættes den gjennemsnitlige vandmængde pr. dag til tredjeparten af det ovenfor fundne tal eller til 6 mill. m.8, saa bliver dette pr. aar 216O mill. m.3 vand, hvad der for et nedslagsdistrikt paa omkring 160O km.9, vilde svare til en regnhøide paa 1 35O mm. Hertil kommer det vand, som fordunster, saa den totale nedl)ør- mængde skulde være mellem 16OO og 17OO mm., hvilket ikke synes at være saa urimeligt, da regnmængden ved Jostedalsbræen gaar op til over 2000 mm. Svartisens elve skulde efter dette i løbet af et aar føre 120 O0O tons slam med sig, hvilket udgjør ca. 44 00O m.3 fast fjeld. Imidlertid er dette kun en del af det materiale, isen slider“ af fjeldet. Det grovere grus, som elvene fører, er ikke taget med, heller ikke de moræner, bræerne lægger op ved enden.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/141
Denne siden er ikke korrekturlest