Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/150

NATURLIG BES1(AFFENHE1). 137 farve, forstærket ved modsætningen af den hvide sne, gjør, at blottede fjeldvægge paa afstand synes at være sorte. Undersøgelser paa den svenske side af Salajiek1ja i 1897 til l898 viste, at malede stene lagte paa bræen i løbet af I aar og lå dage havde flyttet sig indtil 12.5 m., hvad der giver en hastighed af 3.3 cm. om dagen. Om sommeren i juli og august var bevægelsen hurtigere; den har følgelig været mindre om vinteren. Paa nordsiden af Sulitelma paa svensk side ligger bræerne Ka12ssegejiekr)a og Jiek);aj’ojiek1;a. SoT:jus(?okka. I Sulitelmabræens nordlige del ligger en l483 m. høi top, som heder Duoldagopöokka. og saa følger nordlig for denne ved Sulitelmabræens nordlige afslutning en overmaade steil fjeldryg med retning fra vestsydvest mod østnordøst og med styrtning mod syd ned mod Sulitelmabræen. Oppaa denne fjeld- ryg, der kaldes So)îjusöokka, ligger ogsaa en stor bræ, hvis areal udgjør omtrent 6.5 km.9 Det synes at være denne bræ, som Wahlenberg benævnte Linajiek1]a. Nor-dlig for denne fjeldstrækning Sorjusðokka ligger 2 indsjøer, som heder Øvre og Nedre Sorjusjavrre i en høide af 829 og 826 m. o. h. I høiderne omkring disse vande ligger mange smaabræer, og nordlig for Nedre Sorjusjavrre ligger ()lmajalos-jiek)Za. Linajiekke eller Linajiekx;a kalder Wahlmberg de sne og ismarker, som ligger vest for 0lmajalosjiek1]a og øst for Blaa-mand i Fauske. Det bliver Sorjusðokbræerne. Elven Giken, som falder ud i Langvatn, kommer fra nogle smaa vande under Linajiek11as sne- marker, heder det, men det er bræerne ved Sorjusðokka. Paa sin vei nedover styrter Giken udover gjennem en temmelig vild kløft. Blaamands“e29en. Fjeldene paa nordsiden af Langvatn i Fauske naar først op til 9OO m., og saa høiner derefter fjeldet sig nord- over, saa at der i mindre end en mils afstand fra vandet ligger mod nord og øst en krans af tinder paa 12O0 m. og mere, og her er ogsaa store bræer. Mod nord ligger Blaamandens, Lina- jiek11as og længere borte 0lmajalosjiek1]as svære sne- og ismarker. Mod øst reiser sig Sulitelma med sine tinder og bræer. Den høie bræ er benævnt efter den snebare blaasorte plet i menneske- form, som sommersolen danner midt paa snefjeldet. Selve bræen kaldes Blaamandsisen, og en top paa samme, 1 571 m. høi, kaldes Blaamanden. Blaamandsisen ligger paa grændsen mellem Fauske og Sør- fold“eî1 herreder- ðg““er en svær ismark, der udgjør 9O km.2 Den høieste top, Blaamanden, er en nunatak. Nordvestlig for Blaa- manden ligger den 1413 m. høie Sisvasslind. Blaamandsisen falder fra Blaamanden fladt mod øst og sender nordøstligst en arm ned i Leirva(n, 839 m. o. h.; i den sydøstlige del naar bræen