Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/151

138 NoH1)1.AN1)s AMT. op til l 29O m. o. h. Den sender isbræer ned i forskjellige vande, saaledes paa sydøstsiden ned i Olmajalo.sjiekx;ajavrre, 943 m. o. h.; mod nordøst sender Blaamandsisen den nævnte bræ ned i Leir- vatn, 839 m. o. h., og mod nord gaar bræer ned i det østlige Messingmalmvatn, 1009 m. o. h., og i det vestlige Messingmalm- vatn, og endelig gaar en bræ ned i Kvitvatn, 953 m. o. h. Blaa- mandsisens bræ har flere nunatakker. E1ven Rupsijokka kommer fra denne bræ. Laksaa, som lVahlenberg kalder Nordalselv, kommer ogsaa fra Blaamanden og falder ud i en vik paa den nordre side af Øvre- vatn. Wahlenberg beretter, at den omtrent hvert 7de aar kan flomme op saa stærkt, at den fylder baade Øvre- og Nedrevatn til meget over almindelig vandstand, og dette gaar meget hurtig, oftest i begyndelsen af vinteren. ()lmajalosjiek-);a. Nord1ig for indsjøerne Øvre Sorju.S;javrre, 829 m. o. h., og Nedre Sorju.s;javrre, 826 m. o. h., ligger den store bræ Olmajalo.s;jiekr;a. De to nævnte sjøer har afløb mod øst til indsjøen Virúavrre, 58O m. o. h., i svensk Lapmarken, og ligesaa ligger bræen ()lmajalo.sjiek-r;a dels i Norge, dels i Sverige. Grændsen gaar fra røs no. 24O over røs no. 241 og til røs no. 242 tvert over bræen, saaledes at røs no. 241 ligger oppe i bræen. En top Olmajalos, som paa kartet kaldes Linajiek1]a, stikker op af bræen; 0lmajalos betyder efter Wahlenbe“rg den dristige mand, og af dette fjeld, hvis høide IVahlenberg angiver at være 1689 m., har bræen faaet navn. Dets høide er efter de senere maalinger 1667 m. Sorjusjavrre ligger lidt nordenfor Sulitelmarøsen no. 24O og er en fjeldsjø, som efter Wahlenberg paa en mærkværdig maade ligger paa fjeldryggen, hvor den er høiest; den har meget vilde omgivelser med hele Sulitelma mod syd og den mægtige spidse tind 0lmajalos, l689 m., mod nord. Fra en høide af l493 m. gaar den vildt forrevne bræ Olmajalosjiek1]a med sine svære ispyramider i bratte fald ned fra tinden mod Sorjusjavrre Denne sjø har sit tilløb fra det paa norsk side liggende Øvre Sorjusjavrre, som Wahlenberg kalder Mokkinjavrre, og som trænger sig lige ind i isen. Dens afløb Stalojokka gaar til det store Viri- javrre, 583 m. o. h., hvorover færdselen fra Tørfjord i Sørfolden gaar over bræen Duolbajiek1]a til Alkavarre og Kvickjock. Fra Duolbajiek))as sydøstre side i Sørfolden er der udsigt over den sønderbrudte kant af bræen Olmajalosjiek1]a. Den er fuld af skarpe ispyramider. Den synes at være utilgjængelig fra denne side. 0pimod denne store bræ er der moræner, som bestaar af store kantede stene, af hvilke flere er svære blokke af favners tversnit. Olmajalosjiek11a har særlig store moræner ogsaa paa svensk side. I 3-4 km.s længde danner morænen en næsten sammenhæn- gende bue langs iskanten. Aur- og stenvoldenes høide er paa