Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/153

14O NoB1)1.AN1)s AMT. gjel og høie tinder, hvor sneen kan ligge over fra aar til andet. Paa Nor(l(iordtind (Fagertind) var der sne hele sommeren 1903. I Led“ingen herred er to bræer paa Skjæringslagtind og Kraak- t-ind, O.97 km.2 Bræer i TysJfforden. Den største af Tysfjordens bræer er G-ecCi(?okbr(een, som ligger paa østskraaningen af Gecciöok. Efter hvad finnerne beretter, er den 10 km. lang og kanske 2-3 km. bred. Den sender en stor tunge ned i en dal paa sydsiden af den søndre Gecciöoktind. Paa skraaningen af Fonntind ned imod Østerdalen, som gaar op imod øst fra Straumen i Indre Tysfjord, ligger ogsaa temmelig betydelige bræer. Flere bræer er der ogsaa mellem de tinder, der grupperer sig om Præsttind mellem Stedfjordbotn og Indre Tysfjord. Paa østsiden af Isfjeld nord for Fonntind ligger en stor bræ, som gaar mod øst ned imod Gjeitvatn. I Leirelvdalen i Musken findes et par botnbræer. I den inderste ende af denne dal ligger en saadan mellem Stoalak(?okka og Smailevag-oaivve. En anden ligger i en botn nær den takkede eg af Habaköokka paa nordøstsiden af dalen. Bræer i Eæ)enes. Foruden Frostisen og Mæraftesfjeldbræen, der strækker sig ind i Evenes herred, og som er omtalt under Anke- nes, er der en bot11bræ paa østskraaningen af Snegropa; botnen vender mod sydøst En stor brætunge skyder sig ogsaa ned mod Eiterdalen mellem Tverfjeldtinderne paa vestsiden af Raanvatn. - Frostisen L AxkmBs er befaret og beskrevet af cand. real. Adolj Hoel i 1906. Landet mellem Ofotfjorden i nord, Tysfjo1-den i vest og rigsgrændsen i sydøst er daarlig kjendt; efter de ældre karter er her en stor bræ, som kaldtes Frostisen Paa disse ældre karter er den store bræ syd for Ofotfjorden afsat omtrent i pæreform med den smale ende vendt mod nord, vest for den sydlige del af Skjomenfjord. Den sydøstlige ende af bræen ligger paa karterne vest for den store svenske indsjø Sitasjavrre lige ved grændsen, den sydvestlige del 6 km. øst for den inderste gren af Tysfjorden. Udstrækningen fra nordøst til sydvest er efter karterne vel 25 km., og den største bredde fra øst til vest er 18 km.; fladeindholdet skulde da være ca. 2OO km.2, og det blev efter dette en meget betydelig bræ, efter Svartisen, 489 km.2 stor, den største i det nordlige N orge. En arm af (1enne bræ styrter som en faldjøkel ned mod Skjomenfjorden ved gaarden Frostis. Denne faldjøkel er en af Nordlands største Sevaerdigheder; isen ramler fra 1000 m.s høide ned i sjøen. Ellers var Frostisen ukjendt indtil cand. real. Adol.f Hoel reiste over denne bræ og omgivelser. ’ Den 20de juli 1906 laa sneen 2--3 m. høi over al bræis i