Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/154

NATUB1.1G BES1(AFF1-:NHE1). “ 141 Frostisen; i august blev lidt af bræen bar, men allerede 2Ode august kom der snestorm, som lagde 2O cm. høi nysne. Senere blev det koldere, og der smeltede da ikke synderlig mere. Nysneen skjuler sprækkerne og gjør vandringen paa Frostisens opsprukne bræer resikabel. Flytfinnerne er alle svenske finner, som om sommeren kommer over til Ofoten og Tysfjorden. I de sidste aar er deres vandringer til Norge helt hørt op; de er skræmt, som det synes, af nogle departementale cirkulærer. Frostisen er meget mindre end angivet. Fra øst til vest er den ikke længere end 8 km. Mod øst naar den til Skjomenfjor- dens sydlige del, mod vest stanser den over et dalføre fra Ofot- fjorden til Sitasjavrres nordende. Udstrækningen fra nord til syd er ’liden; den er ikke stort bredere, end man kan se fra fjorden, 4-5 km., hvor den er bredest i den vestlige del. Mod syd naar den til et dalføre, der gaar fra Skjombotn mod vest, og i nord ligger der ogsaa en dal, som gaar omtrent i øst-vest, og her ligger ved bræen eller i bræen den 144O m. høie Rein- tind. Fladeindholdet af selve bræisen er det vanskeligt at angive, da der var saa meget sne; men større end 3O km.2 er den neppe og dette er omtrent dens areal. Frostisen er ikke et egennavn; men al bræis heder frostis og paa Helgeland svartis, og deraf forklares maaske, at Frostisen er blevet saa stor paa karterne, idet flere smaa botnbræer i Tys- fjorden ogsaa benævnes frostis, og saa har man troet, at disse hang sammen med Frostisen i Skjomen. Frostisen ligger som en iskappe eller kalot udover det for- holdsvis flade fjeld. Fjeldet stuper overmaade steilt ned i Skjo- menfjorden, men skraaner ganske svagt mod dalene i syd og i vest. Mod dalen nord for bræen er faldet paa sine steder lodret, ikke stupbrat, men virkelig lodret. Reintind staar paa nord- siden med en stor botn, der har slige lodrette vægge Det bræ- dækkede fjeld er lavest i øst ved Skjomenfjord og er her ca. 1000 m. o. h. Saa stiger det mod vest og naar sin største høide 1250 m., og saa falder det igjen svagt mod Vest. Oppe paa isen i 1 250 m. høide er det fladt som et stuegulv. Andre store bræer end den, som falder ned i fjorden,- gaar der ikke ned fra Frostisen. Høiden af fjeldkanten, hvor bræen Iigger, er saa lav, at sneen kan smelte langs randen, og ingen store dale gaar op i isen. Ved Skjomenfjorden, hvor der er høit, er det steilt, saa isen styrter udover, men ellers skraaner det jevnt ned med enkelte ubetydelige forsænkninge1- uden plads for større bræer. Randen af bræen er temmelig jevn, den har kun smaa brætunger. De fleste brætunger eller smaa bræer gaar mod vest eller sydvest To gaar mod sydsydvest fra Frostisens sydvestlige D