Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/161

I48 NoR1)1.AN1)S AMT. Den geologiske undersøgelse af det nordlige Norge begyndte i 1866 under ledelse af bergmester Tellef Dahll og fortsattes til 1879 med reiser af overstiger T. Lassen og direktør O. A. Cor- neliussen og flere. Undersøgelsen udgav et kart over det nord- lige Norge, det vil sige Tromsø stift, i maalestokken 1:1000000. En samling af iagttagelser fra dissse reiser er offentliggjort i «Det nordlige Norges geologi», 1893, udgivet af den geologiske undersøgelse af dr. H. Reus(“h. Toldkasserer Karl Pettersen har foretaget vidtløftige geolo- giske reiser og har i løbet af aarene 1876-89 offentliggjort karter og beskrivelser af store dele af amtet. Fra 1891 er der af deltagerne i den geologiske undersøgelse, professor J. Vegt og adjunkt J. Rekstad, offentliggjort en række geologiske arbeider, saaledes af Vogt «Salten og Ranen» 1891, «Dunderlandsdalens jernmalmfelt» 1894, «Norsk marmor» 1897, G Søndre Helgeland » 1900; Af Rekstad er der «Beskrivelse af kartbladet Vestfjorden og kartbladet Dønna» 1904. Desuden er der forskjellige andre arbeider af direktør .]. P. Friis, dr. H. Reus(-h, cand. real. Hoel og flere. Hertil kommer Hellands iagttagelser i «Lofoten og Vesteraalen» l896. Nedenfor skulde da forsøges at give en oversigt over amtets geologi, bygget paa de ovenfor nævnte iagttagelser. Hvor meget der her bør medtages, er vanskeligt at afgjøre; men landets form, dets bebygning og dets dyrkbarhed, dets nyttige mineraler og malmer er i aller høieste grad betinget af landets geologiske bygning og af bergarterne, saa oversigten bør ikke blive altfor mager, og amtet er stort. Det faste fjeld. De stenarter, som sammensætter det faste land i Nordlands amt, er dels laggelte, dels er det bergarter, der ikke ligger i lag. Til de lagdelte bergarter hører først de, der ansees som jordens ældste; denne lagrække er sammenfattet under benævnelsen grundj)eldet eller ur.formationen, og bergarterne her er gneis, kvartsit, glimmerskifer, hornblendeskifer. Lagrækken kan ogsaa kaldes den gamle gneis. Over disse lagrækker og yngre end disse ligger en lagrække, hvori glimmerskifer med kalksten eller mar- mor-, hyppig optræder, og den er derfor benævnt glinamersk“§fer-mar-- mor-r((Zkken. Men nu optræder paa mange steder, liggende over denne- glimmerskifer-marmor-formation og yngre end den, en lagrække af gneisbergarter; den kunde kaldes den yngre gneis“. Forskjellig fra glimmerskifer-murmor-formationen antages ogsaa en skifer- formation at være, hvilken efter det sted, hvor den forekommer, kaldes Sulifelma-ski;feren. Saa endelig er der paa et lidet felt paa Andøen en