Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/167

Ið4 NORDLANDS AMT. marmor-rækken stor udbredelse paa det lave land, og saa er der store felter af graniter og andre ikke lagdelte stene. Medens glimmerskiferen danner meget frugtbart lavt land, bestaar de høie fjelde helst af granit. Det -vilde land inde i Tosenjjord i Bin- dalen herred er saaledes mest granit, og ligesaa er der granit i Heilhornet i Bindalen; allerede her ude ved havet naar graniten i Heilhornet over 1000 m. Graniten er en vakker graa, ofte lys granit, hyppig stribet. De mange øer omkring Risøen i Bin- dalen, som Herø, Stavø og Imø er graa granit. Enkelte steder er der en rødlig granit. Paa sydøstsiden af store dele af Tosenfjord i Bindalen er graa granit i et mægtigt felt, som herfra strækker sig helt over til Høland og Trendenes i Namsendalføret. Nogle mindre felter af lagdelte bergarter, skifere og gneis, ligger i graniten ved Vassaas kirke og sydover fra Terraak samt østover mod Granbostad ved Aabjørgvatn, alt i Bindalen. Indover Tosenfjord staar vakker, lysg-raa granit til midt paa fjorden ved Kolsvik, saa følger atter glimmerskifere med horn- blendeskifer og gneis, der ogsaa sætter over til fjordens vestside omkring Dagslaatt. Inderst i Tosenfjord omkring Tosbotn begynder saa paany et stort granitfelt, som naar helt op imod Vefsen- fjordens munding. Graniten er somme steder næsten hvid, dels stribet, meget ofte porfyragtig. Omkring Tosbotn er der baade lys rødlig granit og syenit, den sidste med smaa korn af titanit eller Zirkon. Større og mindre felter af serpentin forekommer, især paa begge sider af Sørfjorden eller HiIdringsfjorden, der gaar ind mod sydvest i fortsættelsen af Tosenfjorden. Serpentinen staar her nær Kalvik og omkring Hildringen gaard i et større felt, ligesaa ved A(f9li og Horsberg paa nordsiden og nær Breivik og Sandvik paa sydsiden af fjorden. Ursfjorden gaar nordøstlig ind fra Bindalsfjorden i Vik og Bindalen herreder. Østlig for Ursfjorden paa grændsen mellem Vik og Velfjorden herreder ligger Sausj)eld, som er et afrundet, 499 m. høit fjeld, helt bestaaende af gabbro. Gabbroen har nogen udbredelse nord og syd for Sausfjeld. I alle indsænk- ninger omkring dette gabbrofelt er der krystallinsk kalksten med fald ind under gabbroen. Landets form her er afhængig af ka-lkstenen; denne er tæret bort, de omgivende haardere bergarter staar igjen. Ved Fuglvasli paa vestsiden af Sausfjeld ind mod gabbrogrændsen er der hvid (lolomitmarmor med grafitblade. Ved Hongset øst for Ursfjord i Vik gjennemsættes de lagdelte bergarter af gange af en grovkornet gabbro og af en finkornet diabas samt enkelte grauitgange. En diabasgang og en granit-