Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/170

n GEOLOGL 157 Leopold von Bueh besteg i 1807 fjeldet sydvest for Forvik og fandt, at graniten er en yngre granit. I Vevelstadfjeldet eller Forvikfjeldet sender graniten gange ind i glimmerskiferen og marmoren, og der er flak af de lagde1te bergarter inde i graniten; enkelte steder ligger graniten som et dække over hovederne paa de steiltstaaende lag af g1immerskifer og marmor. I indsænkningerne inden graniten optræder ikke sjelden gneis, glimmerskifer og marmor. Lange Vistenfjordens sydside, hvilken fjord gaar mod sydøst ind i Tjøtta herred, sees næsten lodrette lag stikke frem nede -ved sjøen under graniten, der ligger som et dække over skikthovederne. Inden et goldt granitfelt strækker sig et helte fra det indre af Visten sydover til foden af Tøimvasj)eld. Søndenfor i dalføret under IØernj)eld ligger ogsaa lagdelte bergarter mellem graniten, der strækker sig sydover til bunden af Storbør?ja i Velfjorden og videre sydover efter dalen langs Tettingelven i Velfjorden Ret- ningen af disse dalfører gaar fra syd til nord, og strøget hos de lagdelte bergarter følger dalretningen. Det indre af Vistenfjord har retning omtrent lodret paa strøgretningen hos de lagdelte bergarter. Det forholdsvis høie land omkring det inderste af Vistenfjord paa nordøstsiden af Velfjord er et granitland nordover til Vefsens dalføre. De høieste fjelde her er Visttinderne, 1236 m. Dalene fra Visten og Storbørja. gaar mod øst op i dette granitfelt og ender som botner. - Glimmerskifer og marmor er presset i mægtige folder ind- imellem graniten ved den inderste arm af Velfjorden omkring gaarden Storbørja. Over herfra mod Lakselv ved Vistna staar dog snart atter granit paa begge sider, og de lagdelte bergarter Spores endnu af og til som lange, men ganske smale flak af marmor og glimmerskifer i selve graniten; disse flak ligger i samme strøg-retning som ved Storbørja. Ved Sørfjorden, inderst i Halsfjorden i Tjøtta herreds fastland, staar ogsaa nederst glim- merskifer og marmor med nordøstligt strøg. Finknæet, 1158 m. høit, sydøst for Halsfjord er gra11it. Marmoren ved Sørfjorden i Velfjord herred indeholder næve- store og større afslidte stykker af en hvid granit, tildels med roseukvarts og med indsprængt ma-gnetkis. Øerne i Saml-Y-e Helgeland Øerne langs kysten her er i det hele bygget som fastlandet, med hvilket de, før fjordene og sundene blev udmeislede, var forbundne. Torghatten med det bekjendte hul er stribet granit; de ’fleste af øerne paa kysten mellem Bindalsfjord og Ve1fjord tilhører glimmerskifer-formationen og har sin længderetning efter berg- artens strøg, som oftest er -nordnordøst.