Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/177

I 64 NORDLANDS AMT. I selve Bjellaadalen, ved den anden fjeldstue, og videre længere mod nord, til forbi den tredje fjeldstue, er et mægtigt kalksten- eller marmordrag til henimod Store Bjellaavatn. Paa vestsiden af dette vand er et betydeligt granitfelt, som strækker sig i en eller et par miles længde, til omgiVelserne af femte fjeld- stue, hvor paany begynder skifere og mægtige kalkstene, der fort- sætter frem til Rognan i bunden af Saltenfjord. Fjordene mellem Ranenfjord og Saltenfjord gaar mod øst ind imod høit og vildt land, der i Svartisen og dens udliggere er dækket af is og fonner; Svartisen naar helt fra egnen om Langvatn i Ranen i nordnordøstlig retning op til henimod Beier- fjordens bund. Opigjennem Beierdalen hænger den blaablinkende udover dalens vestside mellem de bratte fjelde, og paa den anden side skyder de1i, som før omtalt, sine mægtige arme endog helt ud i havet, som i Holandsfjorden. I øst og syd for Svartisen optræder glimmerskifer-marmor- rækken i Mo. Stribet granit, mest rødlig, er der i et stort felt mellem Sjonenfjord og Melfjord i Rødø og Melø herreder. Paa flere steder ligger der midt indimellem graniten felter af glimmer- skifer, kvartsit og noget krystallinsk kalk, saaledes paa halvøen mellem Melfjo1-den og Sørfjorden og mellem gaardene Ørneset og Gjerset paa fastlandet i nordøst for Melø. Mellem disse dukker et lidet felt af olivinsten og enstatiffels lige ude ved kysten. Enstatiten viser flere steder overgang til asbest. Nær- mere mod Ørneset i syd gaar bergarten mere og mere over til olivinsten, som i den bratte fjeldvæg længst i syd er ganske ren. Granit har ogsaa stor udbredelse i de høieste tinder i og omkring Svartisen, som Snetind og i Høgtuva. Større dele af landskaberne mellem disse fjorde bestaar ogsaa af glimmerskifer- marmor-lagene samt af gneis. Ved Segelj“or i Rødø paa nordsiden af Tjongsfjorden fore- kommer hvid kalkspatmarmor i en aas ved havet; marmoren gaar gjennem aasen i en længde af ca. 50O m. Paa gaardene T)’ong og Kila i Rødø er der marmor. I Ku)ma, det langt fremspringende forbjerg mellem Melø og Gildeskaal herreder, sees mægtige lag, vistnok gneis gjennemsat af granitgange. Fjeldrækken ud mod kysten i Gildeskaal viser mægtige lag, og her optræder som i Sandhornet maaske en lavere gneis, saa glimmerskiferformationen og i høiderne atter en gneis eller granit. Leopold von Buch skriver om fjeldene her fra Kunna mod nordøst: «Fjeldene ved Vigdel (gaard i Gildeskaal paa fastlandet sydøst for Fuglø) bestaar af glimmerskifer, ikke af g11eis. Ikke alene den i masse tilstedeværende glimmer og mangelen paa feld- spat viser dette, men ogsaa de mange granater, som er blandet