Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/185

1 72 NORDLANDS Aa1T. gneisagtig udviklet, dels granitisk. Paa grændsen mod Buksnes herred afløses gneisbergarterne af gabbro. Stribet granit og horn- blendegneis, graa gneis, synes at være de raadende bergarter paa selve Gimsø. I høiderne synes efter de nedfaldne blokke at staa en grovkornet, stribet granit. Paa den del af herredet, som ligger paa Østvaagø, er lofotsten, gabbro ved Laukvik, augit- granit ved Syda1en og Olderfjord, samt ogsaa gneisbergarter raadende. Den mest udbredte bergart i Vaagan herred paa Østvaagø er gabbro og varieteter af gabbro. Vistnok er det saa, at gneisberg- arter og stribet granit optræder i de mest bebyggede dele omkring fiskeværene Svolvær, Kabelvaag og Henningsvær, men gabbroen, som danner det høie land i tinderne, er paa ingen af disse steder langt borte, som tidligere omtalt. - Gabbrobergarter optræder omkring Raftsundet, paa Store og Lille Molla, medens Skraaven bestaar af gneisgranit. Troldflov-den paa Østvaagø med dens vilde omgivelser og tinderne her er lofotsten. Hadseløen bestaar, saavidt iagttaget, af en gabbro, der paa sine steder, som ved Storkmarknes og Melbu, er udviklet grov- kornet til en vakker bergart. Men ogsaa finkornede varieteter forekommer, og stribede bergarten Paa Langøen er landet bedækket langs havet for en væsent- lig del, men en gneis synes at danne det faste fjeld. Inderst inde i Eidsfjorden optræder gneisbergarter eller stribet granit med stykker af en hornblendesten indleiet, men i fjordene ytre del, hvor tinder som Ræka og Pigstaurm hæver sig, er der atter gabbro. Det faste fjeld i Bø herred paa Langøen bestaar af gabbro og gabbrobergarter. Saaledes er gabbro iagttaget ved Steine, Vinje, Lilleø med Gaukværø; paa Hovden og paa Frugga bestaar bergarten ligeledes af gabbro. Ved Hovden optræder tildels meget grovkornede og stribede varieteter. Stenen fra Frugga, der benyttes til bygningen af moloen ved Hovden, er en glim- mergabbro. Det er vakre og ret eiendommelige stene ; snart stribede, snart grovkornede, undertiden meget grovkornede. Bergarterne i hele den del af Øk.S-nes herred, som vender ud imod det aabne hav, ifra LangenesWover Skogsø mod sydvest til Sunderø, bestaar af gabbrobergarter af meget forskjelligt ud- seende. Gabbro fra Nyksund kan kaldes en labradorsten. Andre steder, saaledes ved Hjelsand paa Skogsø, er der bergarter, hvis væsentlige bestanddel er hornb1ende og diallag. Gabbrolandet danner en høi og forreven kyst ud imod havet. I den østre del af herredet, saaledes omkring Alsvaag, er der lagdelte bergarter; saaledes glimmerskiferlag indsprængt med grafit; ved Sørvaag-