Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/193

180 NORDLANDS AMT. tid, da der i Spitsberge11s isfjorde var en med cykadeer, naale- træer og breg11er beklædt ø, og paa den tid, da der fra Amur- landet til Ishavet strakte sig et stort, med en rig vegetation prydet fastland, da var der ogsaa ved Norges kyst en grøn ø, som var bevokset med skog af graner, palmer og brachyphyller. De omtalte planteforsteninger tilhører den nederste eller ældste afdeling af Andøens lag, de som fører kul; selve kullene skulde efter dette tilhøre brun jura. Over den ligger temmelig finkornet sandsten med skjæl af hvid glimmer; i denne er der ammoniter, belemniter og de andre fossiler. I denne afdeling forekommer efter Lun(]ström en østersart (gryphæa dilatata). hvilken foruden i Andøens glimmerrige sand- sten er funden ved Moskva samt i det mid1ere Europas Kellou)ay og ()ɔqford ; videre er fundet et par kammuslinger, en peC-ten validus, funden før ved Kap Agardh, Spitsbergen, og Kap Stewart paa Østgrønland, og en pe(-ten nummularis, før funden, foruden paa Andøen, ved Moskva. Høiere op i sandstenen er fundet hager af fangarmene af en stor bIæksprut, og videre høiere op er fundet et skjæl au(-ella keyserlingi i mængde i den glimmerfattige sandsten, eller i de yngre lag af Andøen; den er tidligere funden i Petschoralandets og Østgrønlands aucellalag og tilhører Ruslands øvre volgaetage eller Mellemeuropas kimmeridge. I lerskiferen ved Skarstein er fundet en kammusling. De kulførende lag paa Andøen tilhører efter dette brun jura, og sandstenen, som ligger over, tilhører først oxford-gruppen og de høiere liggende lag med aucella tilhører den underafdeling, som heder kimmeridge eller den øvre volgaetage. Juraformationen har sikkerlig engang havt en større udbre- delse. Der har heroppe nordenfor polarcirkelen under en del af juraperioden ligget større landstrækninger, bevokset med nu ud- døde planter, som trængte et varmt klima. Resterne af dem findes som aftryk efter blade og stammedele i skifer. Senere levede i havet ammoniter, belemniter og andre havdyr. Mæ1“ke1“ efter i8tide1I. Mærker efter istiden, skuringsmærker efter is, moræner eller gamle jøkelgjærder og flyttede blokke er der i Nordland som i de øvrige dele af vort land. Skurings- 1nærkerne følger fjordene, sundene og dalene; isen næredes fra det høie land og søgte gjennem dale nedover efter de forsænk- uinger, der nu er udformede til fjorde, og efter landets almindelige ski-aaning. Da fjordene har forskjellig retning, bliver skurings- stribernes retning ogsaa forskjellig, men ellers er vel retningen mod nordnordvest den almindelige paa fastlandet, hvor ikke fjordene har en anden retning.