Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/194

GEOLOG1. l81 Paa mange steder er skuringsstribeme særdeles vakre, iøine- faldende og dybe. Saaledes i Beieren i Færris.s”andet omkring de der optrædende jættegryder, i Glaamflorden ved de der fore- kommende helleristninger, langs fjorden i Skjomen og talrige andre steder, i Velflorden o.s.v. De tilrundede fjeldformer med smaaøer, der har formen af hvalrygge, er ikke sjeldne ude blandt øerne i skjærgaarden. I Nordland viser den lavere del af øerne som regel de til- rundede former, som er almindelige paa hele vor kyst. Paa øer, som i høi grad har været udsat for havets brændinger langs kysterne, er der paa mange steder og fornemmelig paa den del af øerne, som vender ud imod verdenshavet, fremkommet helt nye former med steile, vilde klipper ud imod bølgerne, som langs den urene kyst paa udsiden af Lofoten. Det samme gjælder ogsaa mange andre øer ud mod det aabne hav. I fjordene og sundene er skuringsmærker almindelige, som i de øvrige dele af vort land. I høiderne har fjeldene formen af tinder, og de tilrundede former ophører, naar man kommer høit over havet. Tinder og botner er mærker efter en sildigere udformen af landet ved bræis. Det bør erindres, at skuringen langs fjordløbene og sundene stammer fra sidste afsnit af istiden, og skuringens retning paa den tid, da isen havde sin største udbredelse, kan ikke sikkert iagttages I de dybe dale har den vistnok bevæget sig efter disse, om end hovedretningen i det store var betinget af landets afheld ud mod havet. VesWorden har vistnok under et afsnit af istiden været fyldt af en stor ismasse, med bevægelsesretning ud gjennem fjorden. Paa Lofotens indside i Kirkjjorden, Nus-Uorden og Gimsøstrømmen og i Hopen, Ør.s“vaag og omkring Svolvær kommer dog skurings- mærkerne ud af de mindre fjorde i sydlig retning, stammende fra isdække i det indre af øerne. Dette udelukker ikke, at der jo forud for denne skuring af Lofotens mindre bræer har været en mægtig bræ, der fyldte Vestfjorden. Skuringsmærkerne viser, at alle smaafjordene paa Lofotøernes sydside og sundene har været fyldt af lokale bræer, og det samme har været tilfældet paa nordsiden, ialfald med Higravsjjorden. Af de store fjorde har Hadselj)’orden været fyldt af en stor bræ med retning mod vest ud i havet. Skraaven, 2l3 m. o. h., der ligger i Vestfjorden, og Digermulm, 388 m. høi, har tilrundede overflader; isen i Vestfjorden synes at have naaet op til 30O til 4O0 m., senere fulgte en lokal isdækning, under hvilken smaafjordenes bræer gik ud i Vestfjorden; endelig var der paa denne tid og senere bræer i botnerne, og en del af Øst- vaagøens botner gjemmer endnu endel bræer mellem sine vægge.