I82 NORDLANDS AMT. Moræner eller jøkelgjærder, som mærker efter en tidligere udbredelse af isen, er ikke sjeldne. De ligger ofte saa lavt, at de danner nes i fjorde. Saaledes er der ved’St-røm“snesi Rombaken i Ankenes en moræne, der spærrer foran den indenfor liggende 11O m. dybe fjordarm Rombaken. Fjorden bliver her ved Strøms- nes trang og grund. Ved mundingen af Beisjjord i Ankenes er der ved Fage)-nes ogsaa en moræne. En vakker moræne ligger midt i Øihelle.s“und, hvor dette er grundest og smalest, og det er morænen, som er aarsag i, at dette s11nd, selv ved høit vande, ikke er farbart uden for baade og mindre fartøier. Selve gaarden R(1knes ligger paa morænen, der strækker sig. 1 km. lang som en tange eller ryg ud i sundet mod sydsydøst. Ved den ytterste spids er bredden af Øihellesund over til Store Molla ikke mere end 0.5 km., og sjøkarterne an- giver dybden til 2-4 fod. Den bugt, som dannes mellem landet paa Østvaagø og moræner-yggen, kaldes Reknesbugten. Moræneu er 12 m. høi o. h., og svære blokke ligger paa dens ryg. Den har en bredde af nogle hundrede n1eter. Paa en hel del steder er der moræner, som spærrer for ind- sjøer, ligesom de som nævnt spærrer for fjorde. 0ppe i botnerne er der ogsaa paa mange steder moræner, baade paa fastlandet og i Lofoten. En del moræner er nævnt under herredsbeskrivel- serne. Fremmede blokke, der nu ligger spredt omkring, ofte fjernt fra sin hjemstavn, er ikke sjeldne. De fleste af disse fremmede blokke hører hjemme i selve Nordland, men der er stene, som synes komne fra Sverige, og andre, som efter sin beliggen- hed, synes at være ført paa drivis af havstrømme, og som hører hjemme i Kristiania omegn eller i Danmarks kridtformation. En flytning af blokke har fundet sted til Værø fra de inden- for liggende Lofotøer; saaledes ligger mellem Breivik og Nord- landet paa Værø en blok af gabbro paa gneis, hvilken ikke hører hjemme her paa gneisen. Den har dimensioner af omtrent 4 m.s længde, 2 m.s bredde og 2 m.s høide. Den ligger meget nær havet; dens udseende og beskaffenhed viser tydelig nok, at den ikke hører hjemme paa V ærø. Fremmede blokke af en chokoladefarvet sandsten er hyppig langs kysten af Helgeland. De brune sandstensblokke er fundne helt op til 6OO m. o. h., saa de er ikke bragt hid af drivis. De stammer antagelig fra Sverige ligesom blokke af kvartsporfyr, der findes inde i Ranen. Paa Trænen er fundet rød sandsten, som er almindelig i blokke langs Helgelands kyst, og som maaske stammer fra Jemt- Iand. Ved bunden af Utskarpen i R-anenfjorden er fundet blokke af en kvartsporfyr, som ligner porfyren fra 0sabergen ved øst-
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/195
Denne siden er ikke korrekturlest