Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/205

Denne siden er ikke korrekturlest

I92 NORDLANDS AMT. gaa ind i dem. I enkelte ligger endnu stene, som har hvirvlet ruudt. I fjeldet nord for Pollen i Nesne er“ca. 6 a 8 m. op for stranden etpar mindre jættegryder med omtrent 0.75 m.s diameter og omtrent l m.s dybde. Jættegryder er der paa mange steder paa Trænen herreds eer, saaledes paa Torvvær. En grydeformet fordybning uden vand i bunden er der i Lurø ved Risakslen, nord for Liatinderne. Langs Stor-aaga i Beieren, særlig straks nedenfor Bro-forsen, er der jættegryder. Mægtige jættegryder er der i Graataadalen i Beieren. I Færris.s“und i Beieren er der paa det stærkt isskurede fjeld ved det trange sund i ringe høide en hel samling af jætte- gryder, endel paa etpar meters diameter. Der er desuden talrige rendeformede fordybninger, som ikke sjelden ledsager jætte- gryderne. Ved Okshammeren under gaarden Engan ved Skjønstaavatn i Fauske er der flere jættegryder etpar meter over vandet. Ved Ømes i Sørfolden er der to jættegryder; de kalder dem ressteg, det vil sige trin efter riser. Paa Bjørne:flelds nordre skraaning i Ankenes er en større jættegryde. Paa Hølbergene i Harjangen er der en svær jætte- gryde, der angives 7 m. i diameter. Indenfor Fagemes ved Nar- vik, der hvor Beisfjorden er smalest, er der jættegryder Der er to jættegryder paa gaarden Valle i Lødingen. Store jættegryder er der i Heggeluær i Værø herred, 5 og 4 m. i tversnit og ca. l2 m. o. h. Der gaar af og til torsk og krabbe i jættegryderne. De er over etpar favne dybe. I en af dem ligger en svær klippeblok. De ligger paa en afsats, hvor det er vanskeligt at komme til. F IyVe8fi1Id. Ved F)“ær i Kjerringø er der adskillig flyvesand, som stadig griber mere om sig, og som muligens kan blive farlig for hele Fjærs bebyggelse. En opsidders plads har den allerede ødelagt, saa han har maattet flytte ud. Ved Pollen øst for Kunna i Melø og paa Fugle i Gildeskaal er der“flyvesand. Ved Sommerhus i Hadsel er -der store bange flyvesand, som er til megen ulempe. Dele af disse sandhauge er opdyrket ved paakjørsel af tang og myrjord, og der er blevet england. Enkelte Steder er det ikke muligt at faa græsbundet, og naar Sønden- vinden falder med rok ud Morfjorden, hvirvles sanden op og lægger sig over alt. Stenskred Og S1l0Skl’6dɔ Stenskred og sneskred hører paa mange steder i Nordland til de dagligdagse begivenheder. De