Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/212

GEOLO6I. I99 kest omkring Vefsenfjordens og Ranenfjordens mundinger. Paa Herø kom først en bølgeformig bevægelse, saa efter 12 minutter en stærk skjælvende bevægelse, og endelig efter 9 minutter paany en skjælvende bevægelse. Underjordisk torden hørtes. Efter jOrdskjælvet hørtes paa gaarden Saura i løbet af omtrent et døgn fjerne skrald i vest. Paa Melø og Rede mærkedes 14de april 1890 en stærkere rystelse; i Melø Og Beieren 3Ote juli 1893; i Brønnø og Velj’jorden 24de mai 1894. I Nordland mærkedes 23de juli l894 et jOrdskjælv, som maaske havde sit udspring omkring Skomvær; det naaede til Ande- nes i nord og Bindalen i syd. 3Ote Oktober 1894 kjendtes jord- rystelser i Nordland nordover til Ibbestad. I de senere aar er ogsaa mindre jordskjælv hyppig optegnede. saaledes paa Skomvær 21de januar 1899, i LøClingen 23de juni l899, i Tys.[jord 23de juli l899, i Lurø 3lte august 1899, i Søndre Nesø 12 stød 21de september 1899, paa Kvitnes og i Sortland 1lte juli l900, paa Nordre Nesø i Lurø 3Ote juli 1900, paa Lovumlen i Lurø 2den Oktober l900, i Folden og Salten 1ste februar 1901, paa Lurø 7de Og 8de Oktober l9Ol, i Lofoten 23de Oktober 1901, fra Halten til Lomm(len et middels stærkt jOrdskjæ1v 4de september l902, paa Skomvær jordskjæ1v 6te september, 1ste Og 1Ode Oktober l902. I Helgeland og Salten var der 3Ote Og 31te august 1903 en jord- skjælvsværm med ialt l4 rystelsor, paa Lovunden et jOrdskjælv 27de april 1903, i Borge 20de Oktober 1903, paa Trænen .fyr 2den december 1903, ved Reine fyrstation 6te januar 1905. Paa det lille plateau sydøst for Kvittinden i Vaagan og lige vest for høidetallet 206 m. skal efter sagnet have staaet en fjeldtop ligesaa høi som Kvittinden, men skal være faldt ned under et jordskjælv. IIuIe1’. Nordlands amt er overmaade rigt paa huler i fast fjeld, og i mange egne er det en meget almindelig fOreteelse, at elvene forsvinder under jorden for atter at komme ud efter et kortere eller længere løb. Disse huler og underjordiske rum kan i Nordland deles i to hovedklasser; en hel del huler er udar- beidet af havets brændinger paa den tid, da landet stod lavere. Forskje]lige fra disse huler er de grOtter og underjordiske elveløb, der forekommer i bergarter, som Opløses af det rindende Va11d, og som fortrinsvis eller næsten altid optræder i kalksten eller marmor. Disse grotter dannede af elvene er omtalte i afsnittet om vasdragene. - Den første art af huler, som skyldes havets arbeide, ligger ikke høiere end mærkerne efter den gamle havstand, det vil sige, at de i Nordland kan ligge Op til en høide af 18O m. O. h.; de