GEOLOGL 203 bunden. I taget er en lodret spa1te. Mildaholet ligger omtrent lL4ID.O.h. Der er Ogsaa flere lavere liggende huler; saaledes er der ovenfor gaarden Torget huler, indgravede efter samme sprækker som ’1’orghathullet, i høider paa 25--30 m. o. h., ovenfor en gammel rullestensstrandvold i høide af 25 m. O. h.; disse huler blev indgravede, da landet kun laa 25 m. o. h. Monsen kaldes, efter O. A. Øyen, en hule i Brønnø ret op for gaarden Skaar-en; den gaar ind mod nordnordvest med vid aabning. Ved bunden er bredden 28 m., Og høiden er omtrent 20 a 25 m. Den nordøstlige væg har en heldning paa ca. 55‘’, og hulen ti1spidses noget Opad. Hulens bund ligger ved aabnin- gen ca. l24 m. o. h., Og her er en større ur. Hulens tversnit aftager indover og tilspidses og bliver saa smal, at man ikke kan krybe helt ind til den inderste mod nordnordvest lig- gende ende. Bunden er noget uregelmæssig og ligger i forskjel- lig høide; men inderst inde har hulen samme høide over havet som ved aabningen. Hulens hele længde er 137.2 m. Inde i hulen til den inderste del bærer væggene mærker af bølgerne, de er skvulpeslidt. Havlarsholet kaldes en hule, ll2 m. o. h., liggende paa Træl- vikosens nordvestside. Paa bunden er skarpkantede, tildels kjæmpe- mæssige blokke. Hulen strækker sig fra syd mod nord og har en temmelig vid aabning mod syd; væggene trækker sig efter- haanden noget sammen mod nord, og bunden stiger, saa at hulen, om den end er-ru1nmelig, bliver noget trangere i den indre del, hvis bund ligger ca. 138 m. O. l1. Inde i hulen har væg- gene eiendommelige furer og huller efter Vandets arbeide. Den indre del har en temmelig vid skakt, det egentlige Havlarshol, som fører helt op i dagen som en vid skorsten med noget uregel- mæssig form, omtrent 10 og 6 m. i tversnit. Hulens bund lig- ger her 138 m. O. h., og Havlarsholet kommer ud i dagen i en høide af 15O ur o.h„ eHer 15 ur under1mppen af den op Mi 18O1n. høie Havlarstuva, der er T-ilremhattens forlængelse mod sydvest. Hulen er udarbeidet efter vandrette og tre steiltstaaende svag- hedsflader Og sprækker. Huleri VeljÍjorden. Inderst i Velfjorden er der endel af havet dannede huler, og i 2 af disse er sjøskjæl paavist af cand. real. A. Hoel. Velfjorden gaar ind i landet fra nordvest til sydøst. er vel 2O km. lang og har flere arme. En af disse er Langjjorden, som fortsætter hovedfjordens retning og er 1O km. lang. Det faste fjeld omkring Langfjorden bestaar af bergarter tilhørende glim- merskifer-marmor-afdelingen, og fjordene længderetning falder sam-
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/216
Denne siden er ikke korrekturlest